33 / 182
28
4
d e J u n i :
lad D it Ansigt lyse over os og væ r os naadig; thi R ig et ei Dit,
Magten og Æ ren i Eviglied, Amen!
Da denne Tale v a r endt, istemm edes første Del af den i
A n ledn ing a f F e ste n fo rfattede K an ta te , til liv ilken Dr. phil.,
R ed ak tø r C. P l o u g havde sk reve t Ordene og P ro fesso r J . P .
E . H a r t m a n n havde kom poneret Musiken. D en blev afsunget
a f et Chor for blandede Stemm er, der tilligem ed det tilhø rende
O rchester var op stillet i det hvæ lvede Rum ovenover Orglet.
Ud fø relsen lededes a f O rgan ist O. M a l l i n g , F rø k e n J . S c h o w
og d’H rr. K amm ersanger S i m o n s e n og B i e l e f e l d t sang
Solopartierne, K v indestemm erne udførtes af en Del unge Dam ei,
der velvillig ydede deres H jæ lp, M andsstemm erne i Choret a f
S tudentersangforeningen .
D enne første Del a f K a n ta te n va r a f følgende In d h o ld :
1.
Almægtige Gud!
Du skabte Lyset og skikkede ud
I Rummet de blanke Stjærners Hære,
A t forkynde din H erlighed og din Æ re.
Og Du har i Menneskets Aand nedlagt
E n Gnist af din Magt,
E n Drift til at skjelne og prøve og lære,
T il Sandhed at søge ad vildsomme Veje,
Og dele med Andre sit Fund og sit Eje.
Men Alt, hvad den samled’ ved F lid og ved Snille,
E r fattige D raaber fra Lysenes Kilde,
Almægtige G u d !
2
.
I Øst er under Palm eskygger vugget
Kulturen, Aandens spæde Førstefødte;
Der har Naturens Moderbryst den drukket.