Previous Page  60 / 182 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 182 Next Page
Page Background

U n iv e r s ite te t s F e s tm id d a g .

55

strålar fallit i så vida kretsar, som vetenskap kunnat fram trånga och

dess frukter njutas.

Det vore forgafves, -om ja g forsokte att upp-

råkna alla dem, hvilkas namn spridt sin glans ofver Kopenhamns

universitet. B land de aflidne aro dock tvenne, som ja g icke kan

undgå a tt namna.

O e h l e n s c h l æ g e r var Dansk ocli diktade på

Danskt tungomål, men hans diktér tillhora liela norden och hafva

der utofvat et b erattigadt inflytande.

Och då ordet med blixtens

snabbhet flyger genom Asiens ode nejder eller genomtrånger hafvets

djup, for a tt från den gam la veriden meddela sig til den nya, då

firår O r s t e d en triumf, och i segertåget gå såsom besegrade af­

standet och tiden.

Sådana minnen innebara loftet om en årofull

framtid, och a tt denna for Kopenhamns universitet måtte blifva lycko-

sam, till valsignelse for Danmarks land och folk, ar den onskan,

med hvars uttalande vi anhålla, att Kopenhamns universitet ville

emottage v årt varma, v årt hjertliga tack!

D e re fte r b rag te K ristia n ia U n iversitets Senior Professor

M o n r a d en T ak paa sit U n iversitets Vegne, id e t lian om trent

ud ta lte følgende:

For den ogsaa for det norske Universitet udbragte Skaal og de

dertil knyttede venlige Ord, har jeg paa egne og Kollegers Vegne

at udtale vor E rkjendtlighed.

Vi have b eny ttet os a f nære F rænders R et til at indfinde sig

ubudne ved de store Fam ilie-Højtider, og vi have nok gjort sikker

Regning paa ikke at skulle være uvelkomne. Men den Modtagelse,

vi have nydt, overtræffer alle Forventninger. Vi kunne nok ønske

at frembiånge vor T ak fo r A l t og t i l A lle . Dog henvendes den

her nærmest til det danske Universitets Lærerstand, til hvilken vi

føle os staaende i et sæ reget Slægtskabsforhold. Som Kjøbenhavns

Universitet gjennem lange T ider har været fælles for Danmark og

Norge, saaledes tæ ller dets nuværende Læ rerstand blandt sine Ahner

ogsaa norskfødte Mænd.

Exempelvis kan jeg — for her kun at

holde mig til mit eget F a g — nævne Mænd som L u d v i g H o l b e i g

og N i e ls T r e s c h o w .

(Om Nogen maaske skulde undres over, at

jeg paa Pliilosophiens Vegne „ann ek terer“ Holberg, skal jeg i Foi-

bigaaende oplyse, at han virkelig har været ansat som Professor i

Metaphysik — skjønt vistnok denne Ironiens Mester selv siger, at

han „aldrig har vidst, hvad Metaphysik v a r“ .)