60 / 182
U n iv e r s ite te t s F e s tm id d a g .
55
strålar fallit i så vida kretsar, som vetenskap kunnat fram trånga och
dess frukter njutas.
Det vore forgafves, -om ja g forsokte att upp-
råkna alla dem, hvilkas namn spridt sin glans ofver Kopenhamns
universitet. B land de aflidne aro dock tvenne, som ja g icke kan
undgå a tt namna.
O e h l e n s c h l æ g e r var Dansk ocli diktade på
Danskt tungomål, men hans diktér tillhora liela norden och hafva
der utofvat et b erattigadt inflytande.
Och då ordet med blixtens
snabbhet flyger genom Asiens ode nejder eller genomtrånger hafvets
djup, for a tt från den gam la veriden meddela sig til den nya, då
firår O r s t e d en triumf, och i segertåget gå såsom besegrade af
standet och tiden.
Sådana minnen innebara loftet om en årofull
framtid, och a tt denna for Kopenhamns universitet måtte blifva lycko-
sam, till valsignelse for Danmarks land och folk, ar den onskan,
med hvars uttalande vi anhålla, att Kopenhamns universitet ville
emottage v årt varma, v årt hjertliga tack!
D e re fte r b rag te K ristia n ia U n iversitets Senior Professor
M o n r a d en T ak paa sit U n iversitets Vegne, id e t lian om trent
ud ta lte følgende:
For den ogsaa for det norske Universitet udbragte Skaal og de
dertil knyttede venlige Ord, har jeg paa egne og Kollegers Vegne
at udtale vor E rkjendtlighed.
Vi have b eny ttet os a f nære F rænders R et til at indfinde sig
ubudne ved de store Fam ilie-Højtider, og vi have nok gjort sikker
Regning paa ikke at skulle være uvelkomne. Men den Modtagelse,
vi have nydt, overtræffer alle Forventninger. Vi kunne nok ønske
at frembiånge vor T ak fo r A l t og t i l A lle . Dog henvendes den
her nærmest til det danske Universitets Lærerstand, til hvilken vi
føle os staaende i et sæ reget Slægtskabsforhold. Som Kjøbenhavns
Universitet gjennem lange T ider har været fælles for Danmark og
Norge, saaledes tæ ller dets nuværende Læ rerstand blandt sine Ahner
ogsaa norskfødte Mænd.
Exempelvis kan jeg — for her kun at
holde mig til mit eget F a g — nævne Mænd som L u d v i g H o l b e i g
og N i e ls T r e s c h o w .
(Om Nogen maaske skulde undres over, at
jeg paa Pliilosophiens Vegne „ann ek terer“ Holberg, skal jeg i Foi-
bigaaende oplyse, at han virkelig har været ansat som Professor i
Metaphysik — skjønt vistnok denne Ironiens Mester selv siger, at
han „aldrig har vidst, hvad Metaphysik v a r“ .)