64 / 182
U n iv e r s ite fcets P e s tm id e l a e .
59
Ø jeblik havde e rfa re t, at m an havde p a a regn e t, a t h an
paa de Norskes Vegne skulde takke for Skaalen for
Dok
to randerne, saa _ h an sig ikke i S tand til a t udføre d e tte
i og for sig saa æ refulde H v erv paa en tilfred sstillende Maade,
hvad der til enhver T id vilde faldet ham vanskeligt, og
endnu
van skeligere nu, e fte ra t m an h avde h ø rt de veltalende
Ord,
hvorm ed Æ rk eb isko p Sundborg. Sveriges første Talmand,
havde sv a re t for de svenske Brødre. D e t m aatte holdes ham
tilgode, a t h an u n d er disse Om stændigheder troede, u n d e r T il
slu tn ing fo røv rig t til Æ rkeb iskop Sundbergs Udtalelser, a t
m aatte og a t kunne indsk ræ nke sig til i al S impelhed at frem
bæ re ogsaa de no rske D oktoranders erk jend tlig ste T ak for
den
dem v iste store, og iaIfald. livad ham person lig angik, hel
ufor
tjen te Æ ie . Men Takken var, d et kunde han forsikre,
derfor
ikke m ind re op rig tig og d y b t følt.
T ilsid st takked e Ju s titia riu s for H ø jeste ret i Danmark,
Mo n i i e r , paa de danske Æ resdok to rers Vegne, id e t han ud
talte :
Paa given Anledning — og uden en saadan vilde je g næppe
have fundet K ald til at tage Ordet — skal je g tillade mig, ogsaa
paa de danske Æ resdoktorers Vegne at udtale vor Tak for den os
af Landets Højskole tiltænkte store Æ re — jeg siger: „tiltæ nk te“ ,
thi P i omotionen skal jo først finde Sted imorgen — , en Hædersbe
visning, som vi modtage med dyb Paaskjønnelse og med dobbelt, ja
tredobbelt Grisede i Samfund med vore svenske og norske Venner, og
det fra vort berømmelige Kjøbenhavns Universitet, den Institution,
der idag ser tilbage paa en firehundredaarig hæderfald og velsignel
sesrig Virksomhed, hvortil saamange glimrende Navne knytte sig,
hvis Lærestole endnu den Dag idag beklædes a f Mænd, der ere
Landets og Folkets Hæder og Stolthed, og om hvis F rem tid vi for
de kommende Slægter nære de varmeste Ønsker og tillige det vel
begrundede og fortrøstningsfulde Haab, a t den, under Tidernes Ud
vikling, til Fædrelandets' Gavn og Æ re vil svare til Fortid og Nutid.
11
Quattuor exegit
,
sperat nova secula vivaæ!u
Da Talernes Bæ kke herm ed var endt, m eddelte .Rector m ag
nificus, a t h an i D agens A n ledn ing havde m od taget en Bæ kke