65 / 182
60
4
d e J u n i:
Teleg ramm er fra fjern og næ r. H an sku lde ikke oplæse dem
alle, m en k u n meddele, a t der b la n d t dem fand tes A d resser fra
en Mængde danske Byer, fra F o re n in g e r a f D an ske og S kand i
nav er i U d land et ligefra H am borg og til Rom , fra fremmede
Hø jskoler fra Moskau til P aris, og sæ rlig kund e h an fremhæve
en H ilsen fra den fran ske U nderv isn ingsm in ister. H a n troede
a t handle i Overensstemmelse m ed Fo rsam lingens Ønsker, n aar
h an besvarede disse T eleg ramm er m ed en h jæ rte lig Tak.
K l. 7 slu tted e R ec to r magnificus M aaltidet m ed en T ak til
H an s kongelige H ø jhed K ronp rin sen .
S t u d e n t e r n e s Fes t .
S tud en teru dv alg et havde allerede fra B egyndelsen af væ ret
en ig t om, a t der den første F e std a g bu rd e holdes en stø rre
S tu d en terfest u d e n f o r Byen, og a t en stø rre D el af, hv ad m an
ku nd e raade over a f den forud indsam lede Sum, skulde bruges
til at gjøre A dgangen til denne F e s t saa lid e t bekostelig , at
H en sy n e t til U dg ifte rne ikke sku lde kunn e afho lde nogen fra
D eltagelse deri. Med H en syn til d e t Sted, hvo r F e ste n .skulde
holdes, havde der væ re t Tvivl, om m an skulde væ lge Skodsborg
eller Kl am pen bo rg ; m en baade de gun stigere Terræn fo rho ld og
den næ rm ere Beliggenhed, n avn lig den um iddelbare Næ rhed
ved Jæ rnb an e sta tion en , havde b ra g t U dvalgets F le rta l til a t fore
træ k k e K lam penborg.
Indb yd elser vare udsend te, væ senlig til Mænd a f de samme
K lasser, som havde væ ret rep ræ sen terede ved F e ste n i F ru e
K irke, om end n atu rligv is i m ind re Tal, og desuden til en Del
Mænd, til hvem S tu d en terv erd enen paa en eller anden Maade
stod i sæ rlig t Forhold.
Da D eltagerne i U n iv e rsitetets F estm iddag ikke kund e ven tes
a t ville indtræ ffe paa K lam penbo rg førend henim od K l.
8
V
2
om
A ftenen, va r det um u lig t a t ud sæ tte S tuden tern es F e s t i dens
H elhed til e t saa sen t T id spunkt. T idens K n a p h e d vilde da
have m eddelt F esten et P ræ g a f F o rjag ethed , der vilde væ re saa
m eget mere uh eld igt, som det ved denne L ejlighed , hvo r den