KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest

d e J u n i:

D igtekunstens og Tonekunstens Trylleverden, og Mænd, der ig e nn em

Formernes og L iniernes Skjønlied mægte at stemme Sjælen til H ai-

moni. Hun glæder sig over, at ogsaa Broderfolkene have hørt hendes

Kald, thi det er ikke hendes L y st at staa ene i Verden; hun véd,

at det kun er ved fælles Samvirken og ved gjensidig Tankeudvex-

ling, at hendes Cfjerning trives. Med Glæde hilser hun derfor som

sine Doktorer norske og svenske Videnskabsmænd af stor og blivende

Betydning, Mænd, der ere hædrede med deres Konges og deres

Medborgeres Tillid og Højagtelse.

Særlig glæder hun sig, naar hun

iblandt dem ser Mænd, der have vist et saadant H jæ rtelag imod

Danmark, at vi staa i en evig Takhemmelighedsgjæ ld til dem.

Saa

lad os da takke alle dem, der med os have forenet sig for at hædre

vor kjæ re Moder.

Deres Hyldest gjør hende dobbelt skjøn og

dobbelt blomstrende idag ; deres Nærværelse forhøjer vor F e sts Glæde

og styrker vort Haab for Frem tiden.

L ad os tømme et Glas for

Æ resdoktorerne og de fremmede Gjæster.

Ogsaa denne Skaal besvaredes m ed flere T akk etaler. Æ r k e

biskop S u n d b e r g y tred e saaledes:

I de svenska hedersdoktorernas namn hembår ja g Kopenhamns

universitet deras vordnadsfulla tacksagelse ior den nu foreslagna

skålen och annu mer for den vetenskapliga utmarkelse, som vid

morgondagens fest skall dem tilldelas.

Mer an en bland oss kan-

ner sig visserligen mycket tveksam i fråga om sjelfva befogenheten

att emottaga denna utm arkelse; men alla sk atta vi oss dock lyckliga

att få knyta ett for enhvar af oss dyrbart personligt minne vid de

stora och lysande minnen, som aro jubelfestens egentliga foremål.

Præm ia et honoves

åro emellertid af sadan beskaffenhet, att de icke

blott innebåra en vålvillig uppmuntran for hvad som mojligtvis i

någon riktning redan år gjordt, utan de medfora åfven nya p lig te i.

Vi kunna ej uppfylla dessa senare annorlunda ån genom en stegrad

trohet i de oss anvisade lefnadsk allen ; men genom samma trohet anse

vi oss ock båst ådagalågga vår tacksamhet mot denna frejdade hog-

skola, som i våra ringa personer hufvudsakligen velat hedra vart

ålskade fådernesland.

E fte r ham rejste J u stitia riu s for Norges H ø je ste re t T t o m le

sig. H an beklagede, a t da h an fø rst saagod t som i dette