Forskønnelsen

LOFOTEN OG ST. JØRGENS SØ

Af cand. polyt. N. H. RASMUSSEN

Nordlandsbaade.

OR en Snes Aar siden kom jeg forste Gang til

Norge og til et lidt usædvanligt Sted i Norge.

Vi kom fra Skotland og naaede efter Here Dogns

Sejlads Lofoten, den store Øgruppe deroppe Nord

for Polarkredsen. Det var ved Midsommertide og

ved Midnatstide, men trods Natten skinnede Solen,

for det var jo i Midnatssolens eget Tryllerige. An

keret faldt inde under Lofotens Fjelde, der stiger

omtrent lodret op af Havet (»L ofotvæ ggen«) og

sender deres takkede Tinder himmelhøjt op. Mid

natssolen fra det fjerne og fra det lave bredte sin

vidunderlige Eventyrtone ud overFjeld

og Hav, alt imens Stemningerne skif

tede saa at sige fra Minut til Minut.

Det hele blev som en sælsom Hojtid.

Endskont det var midt om Nat

ten, var dog ikke alene Solen, men

ogsaa en stor Del af Pladsens Folk

oppe for at tage imod den sjældne

Gæst, som et Dampskib var at regne

for her, og det vrimlede med Robaa-

de rundt om os. Blandt disse Baade

maatte vi lægge Mærke til de mange

»N o r d la n d s b a a d e « , der med deres

hoje Stavne, baade for og agter, saa'

saa oldnordiske ud, og som jo da ogsaa

godt nok er Arv fra gamle Dage. I al

den Ærværdighed, der var over dette

Sted, havde Nordlandsbaadene deres

lille Del, hvad enten de laa stille el

ler gled frem for langsomme Aaretag.

Foruden ved deres smukke Bygning

var de ved deres rolige rode Farve, der.

kun brodes af en hvid Stribe ved Rælingen, til Fryd

— og derfor til Pryd.

Se her paa Billedet, hvorledes Nordlandsbaade

ser ud.*)

*) Billedet er ikke juat fra Lofoten. men fra et andet

Sted i N ordland, hvor Fjeldform erne er anderledes, men

Raadform erne de samm e. N ordlandsbaade bygges af Han

delsm and M eyer i M o, i Ranen,

H elgeland. I sin Rejse-

Saa var det forleden — da jeg gik langs med St.

J o r g e n s S o og saa’Vandvæsenets to Joller, en ved

hver Side af den Tværdæmning, der deler Soen i

to — at den Tanke slog ned i mig: Her, netop h er

i disse to rolige Vande, hvor altid den store Stilhed

raader, her var det værd at lade to ærværdige Nord

landsbaade faa Plads i Stedet for de to i enhver

Henseende helt almindelige Joller, der nu ligger og

som er de eneste i Søen. Nordlandsbaadene vilde

efter min Mening her ligesom i deres Hjemstavn

virke til Pryd.

Derfor er det, at jeg nu i Beskedenhed tillader

mig herigennem Tidsskriftet at rette en Henstilling

til Ejeren af St. Jørgens Sø, Kobenhavns Vandvæ

sen. Min Henstilling — min Bon — gaar ud paa

dette lille, at Vandvæsenet sælger sine to gamle

Joller og i Steden for kober to af de kønne N o r d

la n d s b a a d e , til Pryd som sagt for Søen og til

Glæde for de Mennesker, der færdes ved dens Bred

der. Det vil aldrig kunne blive kostbart.

I Aanden ser jeg da fremtidigt de to Nordlands

baade ligge i St. Jørgens So, gorende Tjeneste baade

som Brugsbaade og som P r y d b a a d e . Og jeg ser,

hvorledes deres Tilstedeværelse dér bliver-Aarsag

til, at mere end En kommer til at tænke paa, at der

ogsaa paa Vandet somme Tider kan laves noget til

Glæde for Øjet, saaledes altsaa, at der sidenhen

ogsaa andensteds vil kunne ventes gjort et eller

St. Jørgens So 1913, ved Tværdæmningen.

andet. Med Hensyn til at lægge Nordlandsbaade

ud, da passer disse dog neppe nogetsteds saa godt

som i de to store, stille Vandbeholdere, der hedder

St. Jorgens So.

— Kære Vandvæsen! Tænk venligt paa det!

haandbog over N orge skriver Yngvar Nielsen om M o :

»Storartet Baadebyggeri, det betydeligste i N ordland«.

Vi medgiver Tanken vor varmeste Anbefaling og siger med Forfatteren: Kære Vandvæsen,

tænk venligst paa det.

Hvad de andre Soer angaar, bar vi allerede længe haft en Række Billeder liggende, der

skulde illustrere en Spadseretur langs Søerne. Vi haaber at kunne bringe disse med det første.

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN

TR Y K T H O S N IE LSEN & LY D IC H E (A X E L SIM M E L K IÆ R )