98 / 104
En Dag for eller senere siger de stop. Mange
Kriser var overstaaet, mange Storme paa Han
delsmarkedet redet af, men 1807 kom og slog
alting ned.
Ude paa Hjornet af Overgade oven Vandet
og Baadsmandsstræde i den store velbyggede
Kobmandsgaard — som Carl Bernhard har be
skrevet i »Et Aar i København« — havde An
dreas Buntzen sin Forretning. Af gammel Chri
stianshavnerslægt var han runden, Faderen
var Brygger, Moderen fodt Ache, et Navn, som
i sin Tid var velkendt mellem christianshavn-
ske Sofarende. Hans Skibe foer paa alle Ver
dens Have, og Varer fra Island lagdes op i hans
Pakhuse ved Siden af Produkter fra Ostindien
og Afrika. Han er en rig Mand, men han har
ikke Tanker for Penge og Rigdom alene. Da
Englænderne kom i 1807, gaar han ind i Liv
jægerkorpset og udmærker sig under Udfal
dene, og han sætter Pris paa Omgang med
aandrige og kunstneriske Mænd og Kvinder.
Han ægter Komponisten du Puys Datter; gen-
nemsin Halvkusine,giftførstmedP. A. Heiberg,
senere med Gyllembourg-Ehrensvård og Mo
der til Johan Ludvig Heiberg og gennem sin
Søster Fru Saint d’Aubain, Moder til Carl Bern
hard, staar han i nær Forbindelse med Tidens
Skonaander.
I Peter Appelbyes gamle Gaard, som A. Bun
tzen sen. havde købt med Skibsværfter og Re
berbane, og hvor Sønnen flyttede ind efter sit
Bryllup, blev det rige og ansete Buntzenske Hus
ramt af Ulykkerne. Dets Skibe med deres rige
Ladninger blev under Krigen opbragt af Eng
lænderne, det ene efter det andet. Og de faa,
der slap bort fra Fjenden, gik tabt ved Skib
brud. Tab mældte sig paa Tab, og omkring 1826
gik Huset fallit.
Da J. L. Heiberg sidder som Professor i Kiel,
mindes han
de glade Ung
domsdage paa
Christians
havn og syn
ger i sine Bør-
nevaudeviller
om sin Leg
med Kusiner
ne paa Plad
sen; om Vip
pegyngen paa
Tjærespillet;
om deres Tag
fat og Skjul
mellem Reb
ogTønder paa
Reberbanen,
om Haven
med sitRosen-
flor, hvor han i Maaneskin fortulte Eventyr un
der Frugttræerne med den snurrende Kat Mor
ten mellem Tilhorerne; om Besogene ombord
i Skibene,
hvor vi i Kahyttens Krog
sad med 01 og Knustei
hvor jeg hjalp jer op og ned
ad den stejle Stige,
og om Smedens Gæs og Gudens Drenge, som
han inaatte forsvare Pigebørnene imod. Digtene
former sig som en Lovsang til den gamle By
Christianshavn ved Sondervold
Kallebodske Vove!
Kærlighed, det er dit Skjold,
Frihed dine Love.
Kuglen synger hojt i Sky
over Frugttræer hoje,
i hvis Skygger smiler bly
dine Dotres Øje!
Al denne Lystighed foregaur paa Appelbyes
Plads ved Langebrogade, netop ved Søndervold
og den Kallebodske Vove, i og ved Peter Ap
pelbyes Gaard. som ligger der endnu pua Hjor
net af Overgaden over Vandet og Søndervold.
Her kom snart Fru Gyllembourg i. Buntzen
til at bo med sin Søn, Johan Ludvig; her fær
dedes ogsaa Fætteren »Carl Bernhard«, som
fra sit eget Hjem, det saakaldtc Christians-
havns Raadhus paa Hjørnet af Strandgade og
Torvegade har optegnet saa mungc Minder.
Her kunde Heiberg efter nogle Aars Forløb
med endnu mere Grund end for synge om
Kærlighed ved Søndervold. I April 1830 flyt
tede den unge, allerede berømte Skuespiller
inde Johanne Louise Patges ind til sin moder
lige Veninde Fru Gyllembourg, og fik et lille
Hjørneværelse med et Vindue til Volden og et
til Langebrogade. Fra det sidste kunde hun se
ned til Langebro og føle, hvor hun blev kold
om Hjærtct,
nnar hun saa
sin Kæreste,
den unge Sku
espiller Hvid.
komme gaa-
ende ovcrBro-
en. Og herfra
drog hun først
ud igen, da
hun d. 31. Juli
1831 kørte ud
til Slangerup
Kirke og blev
victtilJ.L.Hci
berg. Som ny
gifte satte de
Bo i Brogadc
Nr.3(nu Nr. 5
ogganskcom-