17 / 104
af Vinduerne og Dørene er harmoniske og dis
krete. Bogstaverne i Indskrifterne derimod ikke
helt gode.
Nr. 37. Mærke (Et 3-Øres Frimærke).
Præ
mie 200 Kr.
Udkastet frembyder et tiltalende Hele, hvor
Skiltningen for 3 forskellige Forretninger frem
træder tilstrækkelig tydelig. Her er angivet et
nobelt og diskret Forsøg paa Lysreklame. Det
vil dog maaske blive vanskeligt Aaret rundt
at sørge for Beplantning af de angivne Blomster
kasser.
Nr. 15. Mærke «TRE RE«.
—
Præmie 100 Kr.
Udkastet afgiver en god Skiltning for 2 For
retninger, særlig den øverste er vellykket. Be
dømmelseskomiteen har dog ikke følt sig helt
sikker med Hensyn til Virkningen af Stueeta
gens Skiltning gennem den udhængte Lysre-
klame.
Nr. 29. Mærke
»Knold og Tot«.
—
Præmie
100 Kr
Udkastet frembyder en ganske original Skilt
ning for 3 Forretninger paa et lille Hus, selvom
Skiltningen er opnaaet ved en delvis Omform
ning af Facadens Enkeltheder.
Nr. 45. Mærke (Monogrammet J. H.). — Præ
mie 100 Kr,
Udkastet afgiver et for uroligt Hele og ikke
tilstrækkelig tydelig Skiltning for 4 forskellige
Forretninger i samme Hus, men det indeholder
saa smukke Enkeltheder i de forskellige Dele
af Skiltningen med dennes forskellige Bog
staver, særlig i Stueetagens 2 Butiker, at Be
dømmelseskomiteen har ment at kunne præ
miere dette Forslag.
Ved Navnesedlernes Oplukning viste For
fatterne sig at være:
Nr. 23: Architekt Ernst Heinr. Petersen.
1: Malermester Jørgen Laursen.
- 26: Architekterne Th. Hjejle og Niels Ro-
senkjær.
- 28: Samme.
- 37: Architekt O. Dahlstrøm.
- 15: Architekt V. J. Mork-Hansen.
- 29: Architekterne H. Chr. M. Steen og Al
bert Oppenheim.
- 45: Tegner Helgo-Jørgensen.
ÆSTETISK FORVIRRING
H
VOR i gamle Dage Østerport laa omgivet
af Volde og Grave, rejser nu Østbane-
gaarden sin lave, men i al sin Beskedenhed
ganske smukke Stationsbygning. Bygningen
fortsattes mod Syd tidligere i en lav Bryst
ningsmur, over hvilken man havde en smuk
Udsigt over til Kastelsvolden og den svenske
Kirke. Denne Mur fortsættes i en Række Cycle-
skure, hvis Nytte maa synes ligesaa tvivlsom
som deres Udseende er malpropert og uskønt.
Denne omtvistelige Forskønnelse af Bane-
gaardspladsen i Forbindelse med de smagløse
Skiltedekorationer, der udgør Cycleskurenes
Fortsættelse ned mod Sondre Frihavnsvej, har
aabenbart ikke været de vedkommende Auto
riteter tilstrækkelig. De har ment, at der til
trængtes noget mere. noget der rigtig kunde
fange Opmærksomheden. I disse Dage har
man derfor ved Østbanegaarden paa den
nævnte Brystningsmurs Sted afsløret en Ny
bygning. der imidlertid i beklagelig Grad
viser en ret udpræget Mangel paa Smag hos
den eller dem. der har godkendt den vedkom
mende Bygnings Opførelse paa dette Sted.
Hvis man nemlig tror, at vedkommende
Autoriteter vilde have draget Omsorg for, at
den paagældende Bygning, naar man over
hovedet tillod dens Opførelse, blot nogenlunde
kom til at harmonere med Stationsbygningen,
klods op ad hvilken den er opfort, tager man
sørgelig fejl. Medens Østbanegaarden som be
kendt er en Bindingsværksbygning, er den
nævnte Nybygning (hvis Formaal aabenbart
er at tjene som Udstillingspavillon for et eller
andet Stormagasin) opført i pseudo-klassisk Stil,
helstøbt saavel i Stil som navnlig i Form (af
ægte Cement), med Pilastre omkring store Vare
husvinduer og opstillet som et Theater-Sæt-
stykke med en Bagside, der ikke taaler at ses,
men som man desværre ikke kan undgaa at se.
Østerport dannede i gamle Dage en af Ind*
gangene til Hovedstaden. De dejlige gamle
Byporte laa der som en tavs, smuk Hilsen ud
mod den, der kom kørende eller vandrende til
Fods ude fra. Byens Porte maatte vige Pladsen
for Byens Expansionstrang. Det fik endda
være, skønt vi andre Steder fra har Exempler
paa, at en Storbys Udvikling ikke behøver at
betyde et hidsigt og skaanselsløst Stormløb mod
dens gamle Minder om Fortiden. I sidste Hæfte
af »Forskønnelsen«*) saa vi, hvorledes man i
Tyskland med Forstaaelse og Skønsomhed vær
nede om de gamle middelalderlige Byporte, ja
endog ikke gik af Vejen for at bygge saadanne
Porttaarne, hvor de kunde bevirke en Berigelse
af Gadebilledet, og selv i en By som Paris, hvor
Færdselen som bekendt er mindst ligesaa stærk
som i Kjobenhavn, finder man de gamle By
porte — endnu større end de kjøbenhavnske —
staaende urørte midt i Trafiken.
I gamle Dage smykkede man Indgangen til
sin By med kostelige Søjler. Tiderne er forandre
de. Nu naar vi ikke højere i Retning af Opfind-
•) Artiklen: Tysk Stilstand og dansk Udvikling.