Forskønnelsen

OM DYREHAVENS FREMTID

Af Overforster, Kammerherre P. E. MOLLER

EDAKTIONEN af dette Tidsskrift

har i denne Aargangs 1. Hæfte

fremkaldt Udtalelser om Dyrehavens

Fremtid af Hr. Havearchitekt Erstad-

Jørgensen og Hr. Overretssagfører J.

Werner og har samtidigt opfordret

andre til at udtale sig om detteÆmne.

Jeg tillader mig i denne Anledning at

anmode om Plads for nedenstaaende

Bemærkninger angaaende det Stade,

fra hvilket det rejste Spørgsmaal efter

min Opfattelse bør betragtes, og skal

forudskikke et Par Ord om de to for

an nævnte Herrers Udtalelser, med

hvilke Debatten er aabnet i detteTids-

skrift.

Begge d'Herrer fremsætter et le

vende Ønske om, at den Mand, der

nu skal ansættes som Skovrider for

Lystskovdistriktet, maa være den

stillede Opgave voksen, et Ønske, som

vistnok alle deler. Men hertil knytter

de et Tilbageblik paa, hvor elendig

den indtil nu herskende Tilstand har

været. Uagtet det vel egentlig ikke er

herom, at Tidsskriftet har villet frem

kalde Forhandling, maa jeg dog frem

sætte nogle Bemærkninger til disse

Udtalelser.

Hr. Erstad-Jørgensen refererer i

denne Anledning en for 9 Aar siden

stedfunden Replikveksel mellem ham

og mig i Tidsskriftet »Det ny Aarhun-

drede« og gør det paa en Maade, der

med et mildt Udtryk maa kaldes mis

visende. Da Hr. Erstad-Jørgensens Re

ferat af det den Gang forefaldne kun

indirekte har nogen Forbindelse med

Dyrehavens Fremtid, skal jeg henvise

dem, der ønsker fornødne Forudsæt

ninger til at vurdere den ærede For

fatters sidste Indlæg i denne Sag, til

»Det ny Aarhundrede« for 15. April,

15. Juni og 15. Juli 1904. Hvad Hr. Ha-

vearchitekten endvidere anfører om

Charlottenlund Skovs Behandling ef

ter 1904 er aldeles urigtigt.

Men ogsaa de Udtalelser, der frem

sættes af Hr. Overretssagfører Wer

ner, om hvis varme Interesse for Dy

rehaven jeg har saa gode personlige

Minder, vidner om alt for stor Man

gel paa Kendskab til det, han udtaler

sig om. Jeg beklager, at ingen af de to

III Aarg. 1913. Nr. 2

Herrer nogensinde har fundet Anled

ning til ved et Besøg hos mig at soge

Oplysning om, hvad de aabenbart

trængte til at vide for at kunne frem

sætte et nyttigt Bidrag til en Diskus

sion om Dyrehavens Fremtid, som

ligger os alle saa stærkt paa Sinde,

saa havde man næppe i saa stærke

Ord udtalt sig om Fortiden i Stedet

for at fremsætte nyttige positive For

slag, som kunde drøftes af de virke

ligt Sagkyndige.

Hvor ufuldstændigt underrettet Hr.

Overretssagfører Werner er, frem-

gaar af følgende Bemærkning: »Det

vi derimod maa ønske, er. at der læg

ges en Plan for og med Dyrehaven.

Én saadan har Forstvæsenet i saa

mange Aar maattet savne«* o. s. v.

Nej, Forstvæsenet har i de sidste

halvandet Hundrede Aar ikke savnet

Planerfor Dyrehaven, der findes tvært

imod en hel Række saadanne med de-

taillerede Kort lige fra 1764 og efter

udførlige Indstillinger alle approbere

de af de højeste Statsmyndigheder.

Det er ligeledes en urigtig Forestil

ling, at det har været Formaalet for

Driften at skaffe den størst mulige

Indtægt ved forstlig Drift af Skoven.

En kgl. Resolution af 1843 foreskriver,

atJægersborg Dyrehave skal behand

les som Lystskov uden at tage Hen

syn til at fremvirke den størst mulige

Indtægt af Skoven, og denne Bestem

melse har siden staaet ved Magt.

Det er endelig ligeledes en Misfor-

staaelse, at forstteknisk Indsigt alene

har været raadende ved Bestemmel

serne om Dyrehavens Behandling. I

1843 tilkaldtes »Kunstgartner« Kothe

til at være medvirkende ved Bestem

melserne herom, og Planerne af 1861.

1885 og 1908 er udarbejdede af Forst

væsenet i Forbindelse med Inspektø

rerne for de kgl. Haver, Rothe, Flindt

og Elers Koch, der alle har medunder

skrevet Indstillingerne til Ministeriet

om de af dette approberede Planer.

Til Belysning af disse Planers Aand

skal jeg anføre Ordlyden af Indled

ningen til den af Haveinspektør Elers

Koch medunderskrevne Indstilling

om Planen af 1908: »Det fremgaar af