21 / 104
den under 22. Juli 1885 approberede
Plan for Lystskovdistriktets Behand
ling i de følgende 20 Aar, at Grund
laget for de trufne Bestemmelser var
at bevare, hvad bevares kunde af
gamle monumentale Træer og Be
voksninger, og kun at forynge eller
omdanne, hvad absolut ingen Leve
dygtighed besad.«
»De Bevoksninger og Anlæg af for
skellig Art, som Lystskovdistriktet
indeholdt, havde for en stor Del deres
Værd i deres Historie, deres Alder og
den Maade, paa hvilken de ved deres
ejendommelige Præg, der ikke har
noget Sidestykke i Danmark, var vok
set fast i Befolkningens Yndest. Man
var gaaet ud fra den Anskuelse, at in
tet Nyanlæg, der krævede Fjernelse
af væsentlige Sider af det bestaaende,
tilnærmelsesvis kunde erstatte dettes
æsthetiske Værdier, i ethvert Fald
ikke i flere Menneskealdre.« I denne
Aand affattedes Driftsbestemmelser
ne, og i denne Aand er de gennemførte.
Men langt vigtigere end at imøde-
gaa Udtalelser om Fortiden, der hvi
ler paa saa mangelfuldt Kendskab til
Forhandlingens Genstand som de to
Herrers, er, hvad der bør gøres i
Fremtiden. Jeg skal tillade mig at
fremsætte nogle Momenter til en For
handling herom.
Den yngste Del af Dyrehaven, den
s. k. Klampenborg Plantage, er om
trent 150 Aar gammel; det næstyngste
Stykke mellem Fortunen og henimod
Fuglsangsøen er ca. 180 Aar; hele Re
sten, naar undtages de unge Indeluk
ker, er langt ældre, rimeligvis for Ho
vedmassens Vedkommende mindst
250Aar med en Del endnu ældre gamle
Ege, tildels som Ruiner, op imod 550
Aar (Vaupell). Bogens Levealder er i
Almindelighed ikke meget høj; alle
rede flere Decennier, for den naar
200 Aar, plejer den at blive affældig,
og »kun undtagelsesvis naar den en
Alder af 300 Aar« (Willkomm); Vau
pell taler om Boge paa 2—300 Aar som
»ærværdige udlevede Oldinge«. Man
vil heraf se, at hele den ældre Del af
Dyrehaven maa kaldes en saadan
»ærværdig udlevet Olding«. En Skov-
park af denne Alder og Udstrækning
forekommer maaske ikke andre Ste
der. i ethvert Fald ikke i Danmark.
14
Alle disse gamle Skovpartier er da
ogsaa prægede af Affældighed. Stor
mene fælder aarligt mange, ja endog
Vægten af de gamleTræersOlden kan
i rige Oldenaar bringe dem til at syn
ke sammen i stille Vejr. I Anledning
af Planlægningen i 1908 foretoges der
efter Distriktets Bøger en detailleret
Opgørelse af Omfanget af denne Un
dergang paa Grund af Alderdom, og
det viste sig, at der i de 23 Aar 18H4/H.r>
—19,
m
;/
o
7 paa Lystskovdistriktet var
bukket under paa denne Maade Løv
træer med et Indhold af 6500 Favne
Stammeved og 5000 Kubikfavne Gre
nekvas foruden37,500 KubikfodStam-
meved af Naaletræ; kun en ringe Del
af disse Masser var faldet uden for
Dyrehaven, og langt den overvejende
Part var Bøg. Disse Tal betyder, at der
falder henved 100 gamle Træer i Gen
nemsnit om Aaret i denne Skov, et
Forhold, der, sammenholdt med Be
voksningernes Alder, stiller deres
Fremtid i et meget betænkeligt Lys.
Den største Del af den gamle Bøge
skov er saaledes »en affældig Olding«
— men hvilken Olding? Vandrer man
en Sommerdag ad Vejen fra Kilde
huset til Eremitagen eller gennem Ul
vedalene (»Uglebjergene« kaldte man
denne Skovdel i gamle Dage), kaster
man Blikket fra Eremitagen mod Vest
ud langs det sydlige Skovbryn, der
begrænser Sletten, eller ser man mod
Øst ud over Skraaningen imod Sun
det med de mange bredkronede, iso
lerede Træer og smaa Skovholme,
saa viser denne Olding sig i en Fylde
og Pragt, som for den, der har Øje for
sligt, er næsten betagende. Den affæl
dige viser sig som en ærværdig Ol
ding af majestætisk Skønhed. Gaar
man ind i Bevoksningerne, aabenba-
rer vel Affældigheden sig mere; men
mellem Træer, der er prægede paa
denne Maade af Alderen, findes der
spredt i Grupper og enkeltvis herlige,
forholdsvis sunde, mægtige Stammer.
Hele den østlige Del af Skoven ud
mærker sig nu ikke alene ved Træer
nes Alder og Kronernes Omfang, men
ogsaa ved deres Form, der er Resul
tatet af deres Udviklingshistorie. De
smaa Skovholme og de brede, knud
rede enkeltstaaende Træer i Sletten
er, saaledes som Vaupell har skildret
det i sin klassiske Bog. De danske