Forskønnelsen_1913

23 / 104

til at blive Kunstskov, der ikke i noget
væsenligt Træk adskiller sig fra det
meget, som Nordsjælland indeholder
af samme Art, saa vil et vægtigt Mid­
del til at værne om dette Skovareals
Integritet være tabt. Fremtiden vil sik­
kert vise store Tab paa denne Konto.
Men kunde man ikke ved Arbejder
i det smaa gøre noget for de enkelte
Træers Vedligeholdelse? Kunde man
ikke ved Bortskæring af tørre Grene
og Saarenes Tjæring eller Dækning
med Zinkplader, ved Udboring og
Cementfyldning af Tude og Huller i
Stammerne pynte paaAffældigheden?
Vandrer man gennem Bevoksninger­
ne med Besvarelsen af dette Spørgs-
maal for Øje og under Indtrykket af
Skovens Karakter af Naturskov, vil
man vistnok — ganske afset fra Ar­
bejdets praktiske Udførlighed og Be­
kostelighed — erkende, at den gamle
Pan, som residerer her, ikke kan og
ikke bør friseres paa denne Maade.
Til en Naturskov af denne Alder og
Beskaffenhed hører desuden hele det
Dyreliv, som den huser, Ugler og Fla-
germusekolonier i de hule Træer,
Stære, der bygger Rede i Tudene,
Spætter, Træløbere og Spætmejser,
der færdes paa de gamle Stammer og
har til Huse i Huller og Spalter o. s. v.
Den affældige Naturskov med hele
sit Dyreliv er en Fremtoning, der har
sin egen Skønhed og Poesi, som ikke
maa forstyrres ved for stærke Kultur­
indgreb. Dens Alder er det givne og
Konsekvenserne heraf uafvendelige.
Hvad jeg især har haft for Øje ved
de foranstaaende Bemærkninger er
Dyrehavens egentlige gamle Bøge­
skov mellem Fortunens Indelukke og
Vejen fra Christiansholmporten til
Eremitagen. Den danner Skovens
egentlige Kærne og skriver sig rime­
ligvis fra Foryngelser ved Svinedrift
i Oldenaar. især i Perioden mellem
Christian d. IV. og Christian d. V.tes
Tid. I v. Langens Plan fra 1764 udgør
denne Skovstrækning »Hoveddel II«
og en Del af III og IV, der skulde have
været afdrevet i den sidste Trediedel
af det 18de Aarhundrede. Men alle­
rede i Slutningen af Halvfjerdserne
ophorte man at følge denne Plan, og
denne Skovstrækning fik Lov til at
blive over 100 Aar ældre. Disse Skov­
dele er derved komne til at danne
16
Danmarks utvivlsomt ældste Skov­
strækning og har formet sig til et Na­
turmindesmærke, der trods sin Affæl­
dighed ikke bør tilintetgøres ved mo­
derne Kultur, førend det er bydende
nødvendigt.
Men man kan jo ogsaa bestemme
anderledes. Man kan nu tage fat dér,
hvor de Langenske Forstmænd blev
stoppede i 1778, med Foryngelse af
deres Plans Hoveddel II, der er den
mest affældige. Hvorledes vil dette
tage sig ud? Skovstykket strækker sig
fra Vejen mellem Kildehuset og Ere­
mitagen i Øst til Højdeplateauet oven
over Ulvedalene i Vest og udgør Sko­
vens centrale Parti, der tillige er det
af Publikum mest besøgte, og som
desværre ogsaa bærer Præg af det
deraf resulterende enorme Slid paa
Træer og Bund. Vil man nu af Bekym­
ring for ikke at faa ung Kunstskov
nok i Fremtiden fælde Ulvedalenes
pragtfulde bredkronede Bøge og ma­
leriske Ruiner af gamle Ege; vil man
omhugge det herlige Parti af Bøge
mellem Dyrehavsbakken og de øst­
lige »Uglebjerge«, Bøge, der hører til
de skønneste og højeste i Dyrehaven,
naar Skoven her, trods Træernes
fremadskridende Affældighed, dog
formodentlig endnu i en Menneske­
alder vil kunne bevare sin Hovedka­
rakter, der i Decennier har dannet
Ramme om det rige Folkeliv, som Ud­
folder sig her baade Sommer og Vin­
ter? Jeg tror, at en Folkeafstemning
om dette Spørgsmaal vilde gaa ud paa
at lade denne affældige Skovdel med
al sin Naturskønhed og sine Folkelivs­
minder komme sin Undergang nær­
mere, inden man gjorde kort Proces
med den. Øjeblikket til her at lave
Kunstskov er efter min Mening ikke
kommet endnu — selv om Tidspunk­
tet derfor ikke er meget fjernt.
Men ogsaa i andre Dele af Dyreha­
ven fortjener det overleverede Be­
skyttelse.
Det ligger nær, dersom man vil be­
vare den gamle Skov saa længe som
muligt og dog vil sørge for Frembrin­
gelse af ny Skov, at tage »Sletterne«
ind til Trækultur. Men ogsaa herved
vil der ofres betydelige æsthetiske
Værdier. Hvad der giver Dyrehaven
sit Præg er jo ikke alene de gamle Be