25 / 104
Juni Maaned et pragtfuldt Syn, og
man maa haabe, at der endnu er en
Del Aar tilbage, inden man finder det
nødvendigt at forstyrre ved Kunst
anlæg det Stykke mærkelig Natur,
som den forlængst forsvundne gamle
Egeskov har efterladt. Man er for en
Del Aar siden begyndt at beplante
nogle Smaapletter med Tjørn til Af
løsning af de gamle; men dette er kun
sket for dog at gøre noget, uagtet man
var sig bevidst, at hvad der nu staar
forFald, aldrig lader sig rekonstruere;
Tjørneskovens Historie lader sig ikke
repetere. Ved den sidste Revision af
Planen i 1908, i hvilken Haveinspektør
Elers Koch deltog, var Tjørnesletten
ved Springforbi Genstand for megen
Drøftelse; men denne bragte ikke an
det Resultat, end at man kunde fort
sætte, som man havde begyndt, med
Indplantning af smaa Grupper Tjørn,
uagtet man var sig bevidst, at dette
kun var et Palliativ.
Endnu maa jeg tilføje nogle Ord om
den s.k. Klampenborg Plantage, Dyre
havens sydøstlige, nu henved 150 Aar
gamle Skovdel. Den blev anlagt ved
Kultur af den fra Tyskland indkaldte,
fortjente v. Langen. Efter den Tids
forstlige Anskuelser blandedes i disse
Kulturer alle mulige Træarter mellem
hverandre; Tabellerne angiver indtil
16 Arter, og disse Træers indbyrdes
Samliv har det været af største In
teresse at iagttage. Træernes ved de
res Artsejendommeligheder bestemte
Vækstformer har i Forbindelse med
Arternes indbyrdes Rivalisering og
Kamp om Lyset givet et mange Ste
der højst interessant og lærerigt Skov
billede. Mange Træarter er forsvund
ne, men endnu den Dag i Dag er Blan
dingen tilstrækkelig broget til at væk
ke Opmærksomhed.
Efter moderne Anskuelser om Ud
hugning og efter landskabsgartnerisk
Stræben efter at fremskaffe smukt
formede, kronrige og nogenlunde frit
stillede Træer vil man uden Barm
hjertighed nu borthugge de Arter og
Individer i denne Skovdel, som ikke
har kunnet følge med, og som er buk
kede under, om endnu ikke helt, i
Kampen for Tilværelsen. Ved at un
derkaste denne Skovdel en saadan
Behandling vil der efter min Mening
fares med Ulempe. Ikke alene den
sagkyndige Iagttager, men ogsaa den
Del af de Skovbesøgende, som har
Interesse for Skovens indre Liv, vil
føle det som et Tab, naar dette Billede
af halvandet Aarhundredes naturlige
Samliv mellem Træerne bliver for
styrret under Paavirkning af, hvad
der betegnes som Kultur, men ofte
kun bliver Nivellering og Udslettelse
af naturlige Ejendommeligheder i
Kraft af visse herskende Doktriner.
UDDRAG AF BERETNINGEN
OM FORENINGENS VIRKSOMHED I 1912
N
U, det gamle Aar er ebbet ud, det nye Aar
begyndt, er den Tid jo inde, hvor Aktieselska
berne opgiver deres Dividende, vi maa ogsaa efter
Lovene opgore vor. Aaret maa betegnes som et
Middelaar. Avlingen fylder ikke særlig meget i La
den, men vi ved, at Kærnen er god ; maatte vore
Medlemmer nu mene det samme.
Foreningens Virke kan ganske naturligt deles i
tre. For det forste: saadanne Sager, som er begyndt
for Aarets Begyndelse og som man har naaet til
Ende med. For det andet: saadanne Arbejder, man
har begyndt -og endt i Lobet af Aaret, og endelig
Paabegyndelsen af Sager, som man ikke paa Grund
af Arbejdets Karakter eller Størrelse har naaet at
faa fuldfort i Aarets Lob.
Blandt den forste Del maa jeg nævne G r a v -
m in d e b o g e n o g i Forbindelse med den U d s t il
lin g e n a f G r a v m in d e r paa den ved Kobenhavns
Magistrat foranstaltede »Monsterkirkegaard" paa
Havebrugsudstillingen i Sommer.
Overretssagfører W e r n e r s o g Begravelsesdirek-
18
tor B e rg s Foredrag om Gravminder efterfulgtes,
som det erindres, af Udstillingen i Helligaands-
huset. Efter den store Interesse, hvormed denne
Udstilling blev fulgt af vore Medlemmer og den
store Offentlighed, var det Bestyrelsen klart, at der
virkelig her var et Felt. hvor man maaske kunde
gore godt, og det besluttedes at udgive en Bog om
Gravminder. At denne Bog vil gore Gavn udover
dette at inspirere vore Kunstnere og Haandværkere
til at præstere noget smukt i Retning af Gravmin
der, foler jeg mig overbevist om, og at den vil have
stor Betydning for vor Monumentalkunst over
hovedet, betragter jeg for givet.
Jeg maa paa Bestyrelsens Vegne takke de Mænd,
som har bidraget til dette Foreningens sidste M o
nument, og da ganske særlig Hr. Overretssagfører
Werner, der her har været Sjælen i Foretagendet.
Tænk, hvis alle vore Medlemmer var saa aktive,
hvad fik vi da ikke udrettet. Jeg bringer ligeledes Hr.
Direktor Berg en varm Tak for hans store Interesse
for denne Sag og for vort udmærkede Samarbejde. —