Forskønnelsen

risk Frihed (naturligvis indenfor den

en Gang givne Ramme), har været

den ved flere Lejligheder overfor Dr.

Jacobsen hævdede Forudsætning.

Naar derfor Forholdet er dette, at

Bestyrelsen udfra det Indtryk, den i

sinTid havde modtaget dels af de paa

gældende Architektersi Fæ llesskab

udarbejdede Tegninger, dels — og

navn lig — af den i Raadhuset i For

eningens Navn udstillede Model, har

medgivet Tanken om Spirets Genrejs

ning sin Støtte, vil det højtærede Kon

sistorium sikkert kunne forstaa Be

styrelsens Bevæggrunde til at forbe

holde sig sin Stilling, saafremt det

skulde vise sig, at det Spir, om hvis

Opførelse der nu foreligger Tilbud, er

et andet end det. der i sin Tid i Model

var offentligt udstillet.

I Ærbødighed

P. B. V.

(»ign.)THORVALD JØRGENSEN

<«ign.)

orro

ASMUSSKN

KØBENHAVNS SØSTADSKARAKTER

A f Havearchitekt JOHAN LASSEN

ET er sagt saa tidt: at kun de færreste

— tilrejsende som indfødte — har noget

bestemt Indtryk af, at København er en Sø

stad. Det er unægtelig sagt tidt, men det

hører til de Ting, der ikke kan gentages for

ofte.

Den, der kun kender Byen fra Landkortet,

og ved, at den ligger ved det »dejlige Øre

sund«, han maa komme til København med

store Forventninger om Kystpromenader og

Udsigter og alt, hvad han har set eller blot

hørt om fra fremmede Søstæder. Kommer

han sejlende ad »Sundet« hertil, vil hans

Glæde begynde allerede ved Helsingør, og

lige ned til Charlottenlund vil han kunne

beundre den danske Kyst, hvor Skovenes og

Havernes Løvmasser hist og her brydes af

Villaers hvide Kontrast, — han kan jo ikke

se, at Forholdene i Land ikke er saa ideelle,

som det ser ud til fra Søen. Men ved Char

lottenlund og Hellerup maa han allerede be

gynde at føle Skuffelsernes Ubehag, altfor

mange sammenhængende, højere og højere

Husrækker og Fabriksskorstene karakteriserer

Indsejlingen til Hovedstaden. Han kan imid

lertid trøste sig med, at Byen er en By i Vækst,

med Industri og Handel, og at denne Vækst

kræver sin Plads og maa sætte sit Præg, og

at det hele dog til sidst maa gøre Byen rig,

saa at han vil finde Spor af denne Rigdom

omsat i Skønhed, naar han kommer nærmere

til Land. Langelinie vil maaske et Øjeblik

holde dette Haab fast, — men ak! Toldboden

og Kvæsthusbroen o. s. v. og næsten hele

Kristianshavnssiden; Tvivlen maa tage ham.

Naar han først i Land, vil han erfare, at

Byen ikke har forstaaet at udnytte sin Belig

genhed, hverken m. H. t. Skønhed eller rent

praktisk. Havde det end været praktisk!

Men hvad er Gammclholm som Havne- og

Handelskvarter, hvad er selve Kvæsthusbroen

og hvad er Kristianshavn ?

Ak nej! Dansken, som fra Arilds Tid sø

vant har pladskct paa Havet, han synes i

hvert Fald i København at have mistet San

sen for alt Vandets Skønhed. Thi det er jo

ikke blot Kystlinjen: Charlottenlund Helle

rup Østerbro, der ikke er udnyttet som Pro

menade og »rigt« Kvarter, det er jo ikke blot

f. Eks. Set. Annæ Plads, der er ødelagt — og

Gammelholm, ikke blot Kristianshavnssiden

af Kysten, det er jo gennemført helt ud paa

den anden Side langs Kalvebodstrand og ind

i Byen gennem Holmens Kanal, og det spo

res tydeligt ved Søerne ved Dosseringen,

disse stakkels mishandlcde, regulerede Søer.

København som Søstad,

man kommer

uvilkaarlig til at smile ved Tanken.

Men er det da altsammen hanbløst nu, er

der da slet ikke det mindste at gøre for at

give Byen sin Karakter igen?

Selvfølgelig, ellers havde disse Linjer ingen

Berettigelse. Der kan hjælpes endnu. Selv

om vi ikke mere kan faa en storslanct Hel

hed ud af vor Kystlinje, saa er der endnu

Muligheder nok for at skabe gode Enkelt

heder.

Først og fremmest maa vi sørge for at frede

og værne om det lidt, der endnu er tilbage

af Kystvej ved S trandvejen ; denne Sag er

dog saa populær og for en Del i saa gode

Hænder, at den ikke behøver nærmere Om

tale her.

Saa er der L angelin ie. Der er nu vel

ingen, der har tænkt paa at berøve os den,

men de smaa, næsten umærkelige Forandrin