35 / 104
for vore kulturelle Tilstande. Mærke
lige Smaaskure rejser sig hist og her
midt i det hele — muligvis tænkt som
Turisthytter, hvor man kan hvile ud
under den besværlige og farefulde
Rejse for at naa Bibliothekets Skatte.
Belysningen er omtrent som i Tran
lampernes Tid. Det bør paa det be
stemteste fraraades Medborgere fra
September til Maj at vove sig hen over
Bibliothekspladsen efter Solnedgang.
Forslag til en Ordning af Pladsen og
dens Forhold er forlængst bleven ud
arbejdet. Men Aar efter Aar er gaaet,
og intet er der bleven gjort. Det er saa
meget harmeligere som denne Plads,
der er af ualmindelig store Dimen
sioner, har Muligheder for Udfoldel
sen af en virkelig Pladskunst.
Lægger man lidt Mærke til Bebyg
gelsen af Slotsholmen, vil man hurtigt
se, at den følger to Hovedakser. Den
ene, Slottets Akse, i Øst-Vest, hvor
Slottets og Ridebanens Bygninger paa
ægte Renaissancevis folder sig sym
metrisk op til begge Sider, og den an
den: en Akse i Retning Nord -Syd ,
altsaa vinkelret paa den første, og mar
keret af Rigsarkivet og Bibliotheket
med Proviant- og Tøjhus til begge Si
der. Dette ligeledes symmetriske An
læg skyldes Kristian IV, der, hvor nu
Bibliothekspladsen er, lagde sin Arse
nalhavn med Indsejling fra Syd og af
sluttede den til begge Sider med de to
lange Bygninger. Frederik III lagde sit
Bibliothek, saa det lukkede for Plad
sens Nordside,og dervardermed skabt
et storstilet Hele. Alle Bygninger stod
rode, med sparsomme Sandstensfor
siringer. Proviant- og Tøjhusets smaa
Taamspir skinnede grønt i Solen, og
de store Huse spejlede sigherregaards-
agtig iVandet. 1 1860’erne fyldtes Hav
nen til, og i vor Tid har den nye Biblio-
theksbygning rejst sig mod Syd.
Dette Anlæg har fra første Begyn
delse været noget helt og samlet. Men
de folgende Aarhundreder bebygge-
28
des Havnekajerne med større og min
dre Huse, hvorved Helheden sloges
noget i Stykker. Saalænge Havnen
endnu var der, har den dog alligevel
tildels kunnet holde sammen paa de
mange store og smaa Bygninger. An
derledes nu, den er forsvunden, og
det H e le sk a l v irk e som enP lads,
uden faktisk at være det, saaledes
som den i Øjeblikket ligger hen.
Det gælder da først og fremmest om
at faa Mening i Pladsen. Dette vil her
igen sige, at faa den ordnet i Overens
stemmelse med den oprindelige Tan
ke i hele Anlæget — efter den givne
Akse. Tilsyneladende er der her en
Vanskelighed. Ved Opførelsen af Bib
liotheket begik man nemlig den Fejl
ikke at lægge dette nøjagtigt i Arkiv
bygningens Midterakse. Paa Grund af
Pladsens store Udstrækning og med
snild Benyttelse af to af de endnu staa-
ende Bygninger, kan denne Fejl — et
slaaendeVidnesbyrd forøvrigt om den
Mangel paa Plan og Overblik, hvor
med man er gaaet frem — dog bort
elimineres. Men ellers er der i flere af
de Smaabygninger, der i sin Tid op
førtes langs Havnens Kajer, en absQ-
lut Hindring for en rigtig Ordning. Det
meste af den østre Længe er ganske
vist nedreven (— delvis; Resterne af
den danner nuTerrainets vanskeligst
passable Højderyg). Menogsaa dentil-
bagestaaende Stump af Længen maa
fjærnes. Derimod vil der ikke være
noget i Vejen for, at de to Nordhuse
og det lille kønne Theatermusæum bi
beholdes. Pladsen mellem dem og Ar
kivet vil give et hyggeligt intimt vir
kende Gaardinteriør. Og set ude fra
kan de toetages Huse meget godt
blive staaende. Lavere Huse foran
høje, særlig som her liggende helt i
Baggrunden af en stor Plads, behøver
ikke at være af det Onde. De mar
kerer Størrelse og Afstande. Hvis man
nu ved henholdsvis at forkorte og for
længe de to Huse flyttede Passagen