38 / 104
Men er dette nu rigtigt? Lad os se
Sandheden: Dyrehavens Forfald og
Farerne for denne vor herlige Skov, i
Øjnene; lad os. for det bliver altfor
silde, raabe Vagt i Gevær— thi her er
noget at værne om — ; lad os støtte
Forstvæsenet, lad os bidrage vort til,
at dette faar Midlerne og Paaskønnel-
sen, saaat det kan tage det store Op
rejsningsarbejde op! Saaledes var i
alt Fald min Tanke.
Og det, som jeg strax har foreslaaet
under den Diskussion, som jeg har haft
den Ære at være med til at indlede,
var dette: lad Dyrehavens Fremtid
blive optaget til en sagkyndig og al
sidig Undersøgelse og Drøftelse — lad
der blive lagt en Plan, der ikke blot
tager Sigte paa de rent øjeblikkelige
Skader, men som bliver et Program
paa langt Sigt.
Kammerherren anfører ganske vist,
hvad jeg selvfølgelig ikke har været
ukendt med, at der har været lagt Pla
ner. Kammerherren oplyser, at saa-
danne endog har været givne lige fra
1764 med detaillerede Tegninger og
Approbationer af de allerhøjeste Stats
myndigheder. Endog særlig Sagkyn
dige har været tilkaldte — saaledes
Rothe, Flindt og Elers Koch.
Det tyder maaske paa en vis Re-
spektløshed: jeg føler mig ikke i mind
ste Maade imponeret afPlanerne, hvis
Ufuldstændigheder — efter Resulta
terne at dømme — er indlysende. Ej
heller kan jeg tænke mig de omtalte
Sagkyndiges Navne direkte knyttede
til de Anlæg, som tilskrives dem.
Jeg tror nok, at Flindt vilde blive
forfærdet ved nu at se den nordligste
Del af Fortunens Indelukke,
som skal skyldes hans An
visning, og som nu ligner en
forladt og fuldstændig op
givet Skov. Eller hvad vilde
han sige til de smaa Bøge
partier omkring Eremitagen,
hvor ikke et Træ har faaet
Lov til at udfolde sig, men
hvor de unge Bøge staar som
Pinde eller stive Soldater i
Geled. Om disse oprindeligt
dekorativt tænkte Grupper
kan man med Sandhed sige,
at de ere »friserede« om end
»å la malcontent«. Lad mig
blot til Sammenligning vise
nogle enkelte fritstaaende Træer og
Trægrupper paa Sletten fra ældre Tid.
Hvad Værd har den kgl. Resolution
af 1843, der foreskriver »at Jægersborg
Dyrehave skal behandles som Lyst
skov: uden at tage Hensyn til at
fremvirke den størst mulige Ind
tægt af Skoven«, naar man dog, for
efter Ordre at skabe Indtægter af den
ne, er gaaet saa langt ned i Niveauet,
at man har aabnet den for hele Hor
der af Heste og Køer, uagtet Forstvæ
senet meget godt ved, at disse skader
Skoven og Vildtbestanden. Ja! vardet
endda Fuldblod, men det erVognmæn-
denes og Bondens udtærede Øg, det
kongelige Forstvæsen har taget i Pen
sion!
Alene det, at Dyrehaven nu afgiver
et stort Overskud til andre den uved
kommende Formaal, vidner om et
ejendommeligtSyn paa Sagen. Skulde
Forstvæsenet virkelig ikke kunne føre
igennem, at Skovens Indtægter først
og fremmest anvendes til Fordel for
Skoven selv f. Ex. til Nyplantninger el
ler til dens Veje, af hvilke flere er i
den tarveligste Forfatning. Læseren
vil saaledes blot erindre den store For
bindelsesvej mellem Springforbi over
Eremitagen til Hjortekær med dens
ulidelige Støv og fremstaaende Skær
ver.
Det forekommer mig, at Forstvæ
senet paa rette Sted blot kunde hen
vise til en Sammenligning mellem Dy
rehavens Drift og den Omsorg, som
Kjøbenhavns Kommune visersin Fæl
ledpark, til hvilken den yder et Til
skud af c. 40000 Kr. aarlig.
Hvad Interesse har det, at der exi-