43 / 104
ret for Egen, og hvor godt den der
for har kunnet klare sig i den lange og
sejge Kamp med sin Rival: Bøgen. I
saa Henseende — altsaa rent forstlig
—er Plantagen af stor Interesse, navn
lig for den, der i Egen ser vort ædleste
Træ, Skovens Patricier.
Hvad her er sagt om, at det
rettidige Indgreb fra Forst
væsenets Side er forsømt,
gælder ogsaa andre Partier
af Dyrehaven, saaledes ikke
mindst Fortunens Indeluk
ker. Jeg ved meget vel, at
Forstvæsenet i Kammerher
rens Tid her saavelsom i v.
Langens Plantage har søgt
at indhente det forsømte.
Kan man imidlertid ikke gaa
mere radikalt til Værks: sø
ge at skabe Lys og Luft, Ud
viklingsmuligheder for de
smukkeste Træer i disse
Plantager og rydde væk,
hvad der har mindre Værd,
saaledes at man for den
døende Ulvedals Højsal her
kan faa Erstatningen.
Men samtidig skulde da
rigtignok Skoven kunne mø
de Fremtiden med store Ny
plantninger. Og hvor skal
disse plantes? Dette er det
store og vanskelige Spørgs»-
maal.
Thi Syd for Eremitageslet
terne findes ikke mange aab-
ne Steder. Disse bør dog ta
ges ind under Beplantning,
og vi maa finde os i, at de af-
spærres, indtil Træerne er
bievne saa høje, at de kan
modstaa Dyrenes Bid. For
en Menneskealder tilbage
stod man adskillig friere.
Uden at skade Virkningen
kunde godt den Gang store Dele af
Sletterne ved Eremitagen navnlig mod
Syd og mod Fortunens Indelukker
eller ned mod Taarbæk Kirke — for
øvrigt ogsaa ved Springforbi og
Hjortekær — have været beplantede.
Nu kan man mulig af fortifikatoriske
Hensyn ikke tænke mere herpaa. Den
aabne Slette skal bibeholdes, og for
ventelig vil denne blive udvidet. Det
ulyksalige Haubitsfort Nord forTaar-
bæk Kirke, som Taarbæks Befolkning
i deres aller bedste Alder. Træerne her
staar nu med deres lange grenløse
Stammer og smaa Kroner —, de har
maaske deres Værd som Brænde og
Tømmer, men har slet ikke kunnet
udvikle sig i Skønhed og Kraft.
Eg og Bog i v. Langens Plantage.
Man ser, hvor gærne de vil folde sig
ud, hvordan de griber enhver Lejlig
hed til at skyde friske Grene og kaste
det styltelignende af sig. Betragt saa
ledes de Ege og Bøge, der, efter at Kyst
banen og Rodekrovejen blev anlagt,
fik Lys og Luft til den ene Side! Se,
hvor de har paaskonnet det!
Hvilken Egeskov kunde vi ikke have
haft her, om Forstvæsenet iTide hav
de grebet ind. Det har jo nemlig vist
sig, hvor fortrinligJordbunden har væ
36