42 / 104
Eg trængt af unge Boge.
Eg ved Vintertid.
Samme Eg ved Sommertid.
Om der saa har været nok
saa mange Planer for Skovens
Drift, vil formentlig enhver
Forstmand være enig med mig
i, at man har forsømt det rette
Øjeblik, da Plantningen skulde
have været tyndet ud. Der op
stod under disse Forhold den
Kamp, som Kammerherren
omtaler, men som man her
kun uegentlig kan kalde Kam
pen i Naturen. Det var jo ikke
Urtræer, der kæmpede med
hverandre, og hvor det enkelte
Træs Ejendommelighed kun
de gøre sig gældende i Kam
pen lige fra det Øjeblik, det
som Frø faldt fra Modertræ
et, en Kamp, som resulterer
i den Skovens Skønhed og
Fribaarenhed, som vi alle be
undrer. Det var her Træer,
plantede i Rækker og Geled
efter forud lagt Plan, Træer
der under deres Opvæxt end
og nød særlig Kultur. Kam
pen indenfor disse er æsthe-
tisk set af mindre Interesse,
det er en Kamp blot efter at
snappe Vejret, en Kamp der
har sat alle Træerne tilbage
i Væxt —, man vil saaledes
ikke tro, at de derværende
Bøge snart er 150 Aar, altsaa
35