44 / 104
kæmpede saa meget imod, har yder
ligere forværret Skovens Chancer.
Det vil jo, lavt liggende som det bli
ver, og med sit uundgaaelige hoje og
hæslige Udsigtstaarn komme til at
skæmme flere af Dyrehavens smuk
keste Udsigter, medens et højtliggen
de Fort bag Eremitagen ikke tilnær
melsesvis som dette vilde have lagt
sin døde Haand paa Trævæxten eller
misprydet Terrainet.
I Overvejelserne angaaende Dyre
havens Fremtid maa man altsaa i
særlig Grad tage Forterne med i Be
tragtning, idet man kun maa haabe
paa, at Militæret vil vise Skoven det
mest mulige Hensyn, og at Forstvæ
senet og den kommende Skovridervil
vide at gøre disseHensyn gældende.
Jo mere imidlertid selve Dyrehaven
bliver inddraget under Befæstnings
anlægene, desto mere knytter Inter
essen sig til det nordlige »Jægersborg
Hegn«.
Forventelig vil den Del af dette,
som ligger Syd for Mølleaaen, i den
nærmesteTid blive aabnet. Men hvad
kan der ikke ogsaa gøres ud af de
store nordligere liggende Stræknin
ger med deres rige Bevoxninger og
store Afvexlinger i Terrainet? Hidtil
har de været drevne væsentlig forst
mæssigt. Tiden er formentlig nu kom
met til dér at søge skabt landskabe
lige Skønheder og større Vuer.
Hvad Dyrehaven har tabt og vil ta
be Syd paa, vil den mulig her kunne
indvinde!
j.
w e r n k r .
r4c*
D
EN tidligere Overførster, Kam
merherre P. E. Müller fremsatte
i andet Nummer af nærværende Tids
skrift sin Opfattelse af det Stade, fra
hvilket det rejste Spørgsmaal efter
hans Opfattelse bør betragtes, og sag
de i denne Artikel mange Ting af
Interesse. Forinden Kammerherren
gik over til det egentlige Emne, beteg
nede han væsentlige Dele af min Ar
tikel i »Forskønnelsens« første Num
mer som »med et mildt Udtryk mis
visende«, og hvad jeg deri anførte om
Behandlingen af Charlottenlund Skov
efter 1904, betegnede han kort som
»aldeles urigtigt«.
Fra vor tidligere Meningsudveksling
og navnlig fra Kammerherre Müllers
Replikskifte med Professor Prytz i
Berlingske Tidende for 13.—17. og 19.
Juni 1907 véd jeg, hvor haabløst det
er at drøfte Kendsgerninger med Kam
merherre Müller og skal derfor ikke
indlademigderpaa. Interesserede Læ
sere beder jeg gaa ud i Charlotten-
lund Skov, hvor der i alle Tilfælde
endnu for 14 Dage siden laa Snese af
omhugne, mægtige Egestammer, fuld
stændig friske og sunde; Træer, der
har staaet derude i mere end 200 Aar.
og som kunde have staaet endnu i
Aarhundreder, og den opmærksom
me besøgende vil samtidig kunne se
hundredevis af unge Bøge, der vok
ser op i andre gamle Ege og ødelæg
ger disses Skønhed og Kraft fra Aar
til Aar. Dette er et af Resultaterne
af »Behandlingen efter 1904«.
I Landsarkivet paa Frederiksberg
findes gamle Skovbrugskort over
Charlottenlund Skov fra 1819 og 1827,
hvorpaa Bevoksningen er angivet til
63 Tdr. Land Egeskov, 22 Tdr. Land
Bøgeskov, 5 Tdr. Land Elleskov og
4 Tdr. Land Naaleskov, og i en Op
tælling af Skovens Egetræer i 1783, der
findes samme Sted, angives der at
være 1114 store, gamle Ege, 2405
rank Ege og 5406 Ege af forskellig
Vækst. Jeg spørger blot, hvor er al
denne Egeskov henne? Og Svaret kan
kun blive: Dels hugget og dels øde
lagt — kvalt af Bøgene.
Angaaende Jægersborg Dyrehave
citerer Kammerherre Müller Indled
ningen af en Indstilling om Planen af
1908 for at anskueliggøre disse Planers
Aand og anfører »at Grundlaget for,
de trufne Bestemmelser var at bevare,
hvad bevares kunde af gamle, monu
mentale Træer«, og Kammerherren
tilføjer, at Skovbestyrelsen ogsaa har
arbejdet i denne Aand. Men dette er
ganske urigtigt. Omstaaende Fotogra
fi har jeg taget ved Løvspringstid 1911.
Det viser en prægtig, livskraftig Eg,
der staar paa en fremtrædende Plads
tæt ved Fortunen ved Hovedvejen
gennem Ermelunden. Bøgene er net
op i Udspring, medens Egen endnu
37