Forskønnelsen

Jærnblik-Architektur skete i 1845, da

det daværende 32 Mands Raad — sva

rende til den nuværende Borgerrepræ

sentation — vedtog at opføre disse

Bygninger paa den Plads, hvor man

i Aarene 1813— 17 havde ryddet Tom

ten af den i 1795 delvis nedbrændte

Kirke, som man i denne den store

Nedgangsperiode i det økonomiske

Liv ikke havde mægtet at genop

bygge.

Oprindelig havde den daværende

Borgerrepræsentation været imod

Slagterbodernes Anlæg. Fra 1833 fin

des der saaledes en kongelig Resolu

tion om, at Opførelse af Bygninger

paa Grunden ikke kunde tilstedes,

»naar de deri jordede Lig derved

skulde berøves det fredelige Liv, som

de levende tro at være de døde skyl

dige«. Med denne Fred var det nu saa

som saa. Der findes en Tegning fra

1828 (se Gengivelsen), der viser, at

der paa Pladsen har rørt sig en efter

Datidens Forhold ret livlig Færdsel

med Handel med Kød og Grøntsager

fra interimistiske Boder og Telte, og

i 1845 havde man da ogsaa overvun

det de Betænkeligheder, man tidlige

re havde næret (sammenlign ogsaa

Architekt C. F. Hansens i det følgende

omhandlede Indstilling af 1807 an-

gaaende Pladsens Benyttelse). Ligene

fra den gamle Nikolai Begravelses

plads blev opgravede, og for den ef

ter den Tids Begreber meget betyde

lige Sum af 92000 Rigsdaler anlagde

man de endnu eksisterende Slagter

boder efter Tegning af Architekt P.C.

Hagemann, medens den østlige Del

af Pladsen dels solgtes til Byggegrun

de, dels anvendtes til Anlæg af Niko-

laigade.

Det var Magistratens Mening gen

nem en aarlig Afgift fra Bodernes

Lejere at skaffe sig dels Dækning for

det Belob. hvormed Anlæget af Slag

terboderne og Nikolaigade oversteg

Indtægten af Salget af Byggegrunde

ne, dels en fast aarlig Indtægtskilde.

Medens denne imidlertid i 1881 var

18870 Kr., -i- Udgifter 6130 Kr. = ca.

13000 Kr., er den i det senest offent

liggjorte Kommunalbudget kun ansat

til 13060 - 5000 Kr. = c. 8000 Kr., et

Belob. der i Sammenligning med det

samlede Budgets Størrelse, ca. 36 Mill.

Kr., maa kunne betegnes som ganske

forsvindende og i alt Fald ikke stort

nok til med Virkning at begrunde Øn

sket om Bodernes Bevarelse.

Naar man imidlertid i saa lang Tid

trods den stigende Misfornøjelse med

disse Boder og den Forfatning, i hvil

ken de har bragt Torvet, har fundet

sig i Bodernes Tilstedeværelse, ligger

det vist ogsaa mindre i den uhyre

ringe Indtægt, de giver Kommunen,

end i, at man ikke har været rigtig

paa det rene med, hvad man skulde

have i Stedet.

Thi i denne Henseende er der i Ti

dernes Løb fremkommet mange for

skellige Forslag.

Forinden vi gaar over til en Omtale

af de Planer, der angaar Bodernes

Fjærnelse, vil det være af Interesse

at se lidt paa de Planer om Nikolai

Plads Regulering, der ligger mellem

Tidspunktet for Kirkens Brand i 1795

og Bodernes Opførelse.

Allerede straks efter Branden be

gyndte man at samle Penge ind til

Kirkens Genopførelse, og der forelig

ger fra 1796 et ganske kuriøst Forslag

hertil fra daværende Stadsbygmester,

senere Professor P. Meyn (den sam

me der har bygget Kirurgisk Akade

mi i Bredgade, den gamle Graver-

bolig paa Assistens Kirkegaard ud

mod Runddelen samt de smaa deko

rative Pavilloner i Gitteret om Rosen

borg Have langs Kronprinsessegade).

Dette Projekt bærer, som man vil se,

tydelig Præg af Datidens antikiseren

de Smag og minder i mangt og meget

om C. F. Hansens senere Udkast til

Frue Kirke. Ligheden strækker sig

endogsaa til den lille Kuppelbygning

paa Taarnets Top. Det vil erindres,

at ogsaa Hansen en Tid experimen-

terede med en saadan Afslutning paa

Frue Kirkes Taarn. Der samledes og

saa nogle Penge ind til Nikolai Kirkes

Genopførelse, men det var langt fra

nok til Sagens Virkeliggørelse, og i

Aaret 1800 blev det da fra Regerin

gens Side besluttet, at Kirken skulde

nedrives. Det skete — heldigvis —

ikke lige straks. Tiden var fattig paa

Penge og end ikke til Nedrivningen

havde man tilstrækkelige Midler til

Rede, langt mindre til at opføre no

get nyt paa Grunden. Det var saa-