54 / 104
ges i Smag med Raadhushaven.
Architekt Svend Risom udarbejde
de (som Besvarelse af Kunstakade
miets Prisopgave for Architekter: »Et
Bymuseum af kulturhistorisk Art for
Kjøbenhavn, afpasset efter Forholde
ne ved Nikolai Plads«) et Forslag, der
vel ikke tildeltes nogen Belønning,
og som efter nogles Mening ogSaa
rummede visse Svagheder, men som
dog fortjener at omtales. Han lægger
ligesom Leuning Borch det architek-
toniske Tyngdepunkt over mod Vin-
gaardsstræde og foreslaar der rejst
en lav Bygning, som mod Siderne fort
sættes i to lavere Bygninger med en
Buegang, der i Nikolaigade ender med
et lavt kuppeldækket Taarn. Resten
af den firkantede Plads tænkes i Ud
kanterne beplantet med en dobbelt
Række Lindetræer, hvis Kroner med
Tiden kunde klippes og danne en le
vende Fortsættelse af de murede Bue
gange. Pladsen indenfor Træerne var
tænkt sænket tre Trin og dækket af
gullandske Fliser. Midt paa Pladsen
tænktes anbragt en Brønd med Set.
Nikolai — de Søfarendes Beskytter
paa en slank Søjle.
Medens Dr. Carl Jacobsens Tilbud
om at sætte Spir paa Nikolai Taarn
var Genstand for Behandling i et af
Borgerrepræsentationen i den Anled
ning nedsat Udvalg, havde Forskøn
nelsesforeningen, der allerede straks
ved Sagens Fremkomst havde givet
Tanken om Spirets Genrejsning sin
varmeste Anbefaling, henvendt sig til
Architekt A.Clemmensen og formaa-
et ham til at udarbejde et nyt Forslag
til en Ordning af Nikolai Plads.
Architekt Clemmensens Plan gik ud
paa fra Østergade (Ejend. Nr. 41) at
gennembryde en Passage, der fort
sattes i en Buegang omkring de to
Sider af Pladsen, og det var Menin
gen, at de paa Pladsen opførte Byg
ninger skulde indeholde dels en Re
staurant, dels en Række Forretnings
lokaler, fortrinsvis for saadanne, der
havde med Kunst og Kunsthaand-
værk at gøre: Kunsthandel, Kera
mik, Sølvarbejde, Kunstsmedearbej
de etc., ligesom Foreninger for Kunst,
Literatur, Musik m. v. her kunde faa
fortræffeligt beliggende Lokaler. Der
er ikke den ringeste Tvivl om, at der
paa Nikolai Plads efter denne ypper
lige Plan vilde kunne skabes et gan
ske særegent Liv, hvor man var i
Fred for al støjende Færdsel og dog
kun behøvede at gaa to Skridt for at
være midt i Hovedstadens Mylder.
Planen indsendtes den 17. Juni 1907
47
Etatsraad J. V. Dahlerups Forslag.