59 / 104
telig ud paa, at den ærede Magistrat
velvilligst overvejer Planen, idet vor
Forening giver denne sin varmeste
Tilslutning, overbevist som vi er om,
at der gennem denne vil kunne ska
bes et architektonisk Værk af sjæl-
M (Çm éygruny
Architekt A. Clemmensens Forslag. Plan.
den Skonhed til Ære og Pryd for vor
By.«
Den 7. April 1908 modtog vi Sagerne
tilbage med den Besked, »at efter at
Stadens Borgerrepræsentation i sit
Mode den 16. Marts havde udtalt sig
for, at Bestemmelse om Anvendelse
52
af Nikolai Plads opsættes til Slagter
boderne fjærnes, kan Magistraten ik
ke for Tiden tage Standpunkt til det
forelagte Projekt«.
Endnu maa nævnes det af Archi-
tekt Chr. Hansen i
Februar 1908 offent
liggjorte Udkast, der
gik ud paa at udlæg
ge Karréen mellem
Lille Kirkestræde og
Fortunstræde til en
aaben og beplantet
Plads og af de øvri
ge Karréer mellem
Østergade, Nikolai-
gade, Vingaards-
stræde og Admiral
gade med Taarnet
som Midtpunkt at
skabe et stort sam
let Kæmpemagasin
(»Handelspalæ«).
Planen var ikke led
saget af noget finan
sielt Overslag, og
dens videre Skæbne
er os ubekendt ud
over, at den i Mo
del var udstillet paa
Akademisk Archi-
tektforenings Archi-
tekturudstillingi Ok
tober 1910.
Naar vi tilføjer, at
der ogsaa havde væ
ret fremsat Forslag
til Opgavens Løs
ning af Architekter-
ne Egil Fischer og K.
Varming samt af af
døde Kammerherre
Meldahl, tror vi at
have nævnt de væ
sentligste af de For
slag, der har været
fremsat til Nikolai
Plads’ Omordning.
Saa hvilede Sagen
atter et Par Aar.
I Marts 1911 tilbød en Kreds af
Grundejere uden Udgift for Kommu
nen at rydde Pladsen og omdanne
den til en beplantet Square, til hvil
ken Foranstaltnings Gennemførelse
de anslog — vist nok lidt for runde
ligt — Udgiften at blive 40—50000 Kr.