Forskønnelsen

DEN FØRSTE FORSKØNNELSESFORENING

I KØBENHAVN

A f Dr. VILLADS

VIS vor smukke By trænger til

en Forskønnelsesforening nu,

var dette uden Sammenligning i en

langt højere Grad Tilfældet for et Par

Menneskealdre siden, i det Tidsrum,

der ligger før den store Udvikling, som

fandt Sted i Halvtredserne i forrige

Aarhundrede. 11852 bortfaldt Accisen

i Byportene, og ved Demarkationsli

niens Flytning blev Bymarken uden

for Søerne aabnet for Bebyggelse. Ko

leraen i 1853 gav Stødet til Ombygning

af de mest overbefolkede Kvarterer

og til Nedrivning af de værste Smuds

huler i Byen. I 1854 kom København

i telegrafisk Forbindelse med Ham

borg, i 1855 med Sverrig og Norge. I

1856 blev Portene nedrevne og Jern

banen førtes igennem til Korsør med

Dampskibsforbindelse derfra til Kiel.

I 1857 begyndte Gasværket sin Virk

somhed. D. 1. Jan. 1858 traadte en ny

Kommunalforfatning, den vi endnu

lever under, i Kraft, og i 1859 fik Byen

sit nye Vandværk. Efter alle disse For

andringer var det som en helt ny By, ,

der begyndte sin Tilværelse ved De

cenniets Udløb.

Men i Fyrrerne var vor Hovedstad

endnu det gamle KongensKøbenhavn.

Voldene spærrede den inde til alle Si

der, Grundene var overbebyggede

og Husene overbefolkede, Gaderne

snævrere end nu og slet brolagte. Ren

ligheden var meget mangelfuld; Spil

devandet flød gennem Gaderne i aab-

ne Rendestene, Skraldevognene ind

fandt sig kun to Gange om Ugen, og

de store Latringruber i Gaardene ud

sendte en fæl Stank. Vandet i de halv-

raadne Trærender var ofte udrikke

ligt, og de søvnige Tranlamper tænd

tes kun de Nætter, da man ikke kun

de vente Maaneskin. Smuds og Uren

lighed var der nok af, men Lys og

frisk Luft var sjældne Varer, og By

ens Sundhedstilstand lod meget tilba

ge at ønske.

Blandt de talrige Vidnesbyrd om

Hovedstadens Urenlighed og forsøm

te Ydre i disse Aar er der særlig Grund

til at fremdrage nogle Artikler af Pro

fessor H. N. Clausen, som han skrev i

III Aarg. 1913. Nr. 5

CHRISTENSEN

Ugeskriftet »Dansk Folkeblad« i 1841

og 1843; thi det var disse Artikler, som

blev den nærmeste Anledning til at

den første Komité »til Forskønnelse

af Hovedstaden og dens Omgivelser«

blev dannet. Paa en Udenlandsrejse,

der varede i halvtredie Aar, og som

han selv betegner som et Hovedpunkt

i hans aandelige Frigørelses- og Ud

viklingshistorie, havde Clausen bl. a.

ogsaa haft Lejlighed til at sammenlig

ne København med andre store Stæ-

der iEuropa, og Sammenligningen var

ingenlunde falden ud til Københavns

Fordel.

»Det er blevet til et Mundheld, skri

verhan, attaleom Københavns Skøn

hed; men hvad dermed egentlig for-

staas, er ikke ret klart. Det er ikke den

maleriske Beliggenhed, ej heller den

kunstneriske Udsmykning, der kan

tænkes paa; thi Byen mangler begge

Dele. Der er saa godt som ingen hi

storiske Mindesmærker, og de borger

lige Bygninger præges gennemgaaen-

de af en triviel Monotoni. Hvad der

udmærker Byen, er en ren og ædel

Simpelhed i Former, et lyst og livligt

Udtryk i Fysiognomiet, en utvungen

Venlighed og tiltrækkende Tækkelig

hed, enjævn Fordeling af Lys og Skyg

ge uden stærke Modsætninger. Men

netop Egenskaber som disse burde

være Genstand for en forskønnende

Omhu og Pleje, og til en saadan mær

ker man lidet eller intet. Eksempler

kan nævnes i Flæng;

Naar den rejsende fra Frederiks

berg Bakke har nydt Skuet ud over

Byen, derpaa har passeret Friheds

støtten og de smukke Alleer omkring

den, og en Forventning fnaaske der

ved er vakt om at træffe en lignende

Smagfuldhed og Anstand inde i selve

Byen — saa er det en stor Skuffelse

at naa Indkørselen til V esterport:

Det første, hans Øje møder, er »en Vi

sitationsbod. omtrent lige saa uhyg

gelig i sit Udvortes, som dens Bestem

melse er, og et Bomhus, i Tilsnit ikke

uligt de saakaldte Oldenborre-Huse

for Børn. Inden for Porten er Udsig

ten tilspærret ved et Vagthus i samme