Forskønnelsen_1913

66 / 104

Komiteen virkede kun ved Henven­
delser til Magistraten eller andre Au­
toriteter, men traadte aldrig frem for
den store Offentlighed, hvad der se­
nere blev fremhævet som en Grund-
fejl ved hele Planen og en af Aarsa-
gerne til, at der kun naaedes faa og
smaa Resultater,
Til at begynde med tog den nye For­
ening dog kraftigt fat. Dens første
Skrivelse til Magistraten er af 13. Jan.
1842, og paa denne Dag indsendte den
hele tre Forslag til Forskønnelse af
Byen. De omhandlede Anlæget paa
Kongens Nytorv, Træplantning langs
Kanalerne og Beplantning af Stadens
Grunde uden for Portene. Det var alt-
saa i alle tre Tilfælde ved Hjælp af
grønne Træer, Foreningen havde
tænkt at fremme sit Formaal.
Forholdene paa Kongens Nytorv
havde i mange Aar været en Plage for
Magistraten og en Skive for Borger­
skabets Vittigheder. Det kunde næ­
sten se ud, som om Brolægningen af
det store Torv var en Opgave, der
oversteg Kommunens For­
søg, der blev gjort i Frederik VI.s Tid
faldt uheldigt ud. Borgmester Schæf-
fer, der stod i Spidsen for Brolægnings­
væsenet, havde faaet en Mængde Ma­
teriale slæbt sammen paa Torvet, og
her blev det liggende i Aarevis, da
det Brolægningsarbejde, man allere­
de havde faaet udført, maatte gøres
om igen, og det hele Foretagende der­
ved gik i Staa. I disse Aar kom Tor­
vets gamle Navn, Hallandsaas, igen
paa Mode, ligesom de store Stendyn­
ger fik Navnet Schæfferhøj. Men om­
sider blev dog Vanskelighederne over­
vundne, og i 1840—41 blev Torvet bro­
lagt.
Statuen midt paa Torvet blev ved
denne Lejlighed omgivet af en Ind­
hegning, gennemskaaret af to flisebe­
lagte Spadsereveje iRetning fraØster­
gade til Bredgade. Der var ingen Be­
plantning omkring Statuen, og denne
synede temmelig lidt paa den store
Plads. Saa var det, den nydannede
Forening henvendte sin Opmærksom­
hed paa den og dens Omgivelser.
»Det kan ikke nægtes,« skriver den til Ma­
gistraten, »at Kongens Nytorv ved den nye
Brolægning og de øvrige Forandringer, det er
undergaaet, har vundet betydeligt; men det
forekommer undertegnede Forening, at denne
store ensformige Plads vilde blive væsentlig
forskønnet, hvis man anvendte det nognc Rum
mellem Statuen og den omgivende Indhegning
af Stenpiller til et lidet, vel vedligeholdt Have­
anlæg.
Træer eller hoje Buske vilde ikke være pas­
sende, da Statuen derved tildels vilde skjules;
men en Græsbund med Grupper af smaa Bu­
ske og Blomsterpartier maatte formentligen bli­
ve til en Prydelse for Pladsen. - Buskene maat­
te helst være immergronne, for at vedligeholde
et smukt Udseende Vinteren over, og fra For-
aarets Komme til sent paa Efteraaret maatte
der drages Omsorg for, at der stedse var blom­
strende Planter i dette lille Anlæg, ligesom
Græsbunden bestandig maatte holdes ren og
frisk.
For at Anlæget ikke ved Deling i flere smaa
Partier skulde blive smaaligt, burde forment­
ligen ingen Gennemgang tilstedes, men det
hele være aflukket ved det fælles Hegn; den
ubetydelige Omvej, som dette vilde medføre
for Fodgængerne, kan vel næppe komme i Be­
tragtning. hvor der er Sporgsmaal om en For­
skønnelse, der kom alle Byens Indvaanerc til­
gode.«
Men allerede i denne første Skrivel­
se saa man Spiren til den Uenighed
inden for Foreningen, som senere helt
lammede dens Virksomhed og bidrog
til dens tidlige Bortgang. O ve rp ræ s i­
denten kunde nemlig ikke være enig
med Flertallet, men maatte indgive et
Separatvotum:
»Da undertegnede Overpræsident Kjerulff
under Behandlingen af den Sag, der angik Kon­
gens Nytorvs Brolægning, har udtalt sig imod
Beplantningen af den omkring Statuen anbrag­
te aabnc Plads, kan jeg ikke tiltræde ovenstaa-
ende Forslag«.
Da selve Overpræsidenten og For-
ningens Formand saaledes fra første
Færd var Modstander af Planen, var
det jo temmelig givet, at der ikke vil­
de komme noget ud af den. Det kom­
munale Udvalg, som fik med Sagen
at gøre, erklærede sig imod Anlæget.
væsentlig fordi man frygtede, at dette
ikke vilde kunne fredes, da den Skild­
vagt, der tidligere var posteret ved
Statuen, netop i de samme Dage blev
inddraget, og man desuden ængstcdcs
for, at Vedligeholdelsen af Anlæget
skulde kræve uforholdsmæssige Be­
kostninger. — Sagen blev altsaa hen­
lagt, og der hengik endnu en Aarræk-
ke, inden der blev plantet Træer paa
Kongens Nytorv.
Adskillig mere Bryderi forvoldte
Forslaget om Træplantning langs
Kanalerne. Herom hedder det i For­
eningens Andragende:
I de fleste belgiske og hollandske Byer og i
mange af de Byer i Tyskland og Frankrig, der
gennemstrømmes af Vande, finder man Træer
59