72 / 104
Kobenhavns Bombardement 1700.
PAA CHRISTIANSHAVNS VOLD
A f Museumsinspektor, Slotsforvalter BERING LIISBERG.
N
AAR man staar heroppe, befin
der man sig paa Amagerlands
højeste Punkt, det bedste Udtryk for,
hvor flad Øen er, ubegribelig flad ,
som en Nordmand sagde engang. Og
havde man kunnet staa heroppe, paa
dette Amagers Himmelbjerg, paa en
eller anden klar Dag inden det Aar
1618, inden Omkalfatringen begyndte,
da endnu ingen Kirker eller Pakhuse
eller tre-fireetagers Borgerhuse spær
rede Udsigten, vilde man have haft
fri Udsigt ud over det meste af Øen,
særlig den nordlige Del af den, som
alene interesserer os i Øjeblikket.
Man vilde da have set, at der om
trent fra Midten afAmagers Nordkyst,
der løb i Nordøst-Sydvest, strakte sig
en lille Halvø ud i Strømmen mellem
Amager og Sjælland, omtrent ret i
Nord. Fjorden eller Indskæringen fra
Kongedybet, som skilte Halvøen fra
Amager, var snæver, men skar sig
saa langt ind, at Halvøen kun ved en
smal Hals var fast med det øvrige
Land.
III Aarg. 1913. Nr. 6
Omtrent i Højde med Københavns
Slot delte Halvøen sig i tre Odder el
ler Tunger. Den midterste sendte den
ud i Strømmen i Retning af det Sted,
hvor senere Børsen blev bygget; den
anden løb ud mod Nord, var et lille
Stykke synlig over Vandet, men duk
kede pludselig ned for at fortsættes
som en lav Grund under Vandet langt
ud mod Nord. Dog var den let at spore
ved den Mængde store Sten, Isen hav-
deskruet op paa den, og paa hvilke Sø
en altid brød, naar blot der var den
mindste Kuling, medens der indenfor
var smult Vand, undtagen netop med
nordlig Luft. Fra ældgammel Tid kald
tes Grunden Rævshalen; den nævnes
i et fransk Brev af 1329, som
le R eves
,
og det er den, der som en Kæmpearm
strækker sig til Værn og Beskyttelse
for Skibene i Københavns Havn, og
som i Virkeligheden danner Havnen.
Den tredie Udløber fra Amager
lands Nordspids strakte sig ud imod
Sydvest, men forsvandt straks under
Vandets Overflade og dannede en for
65