73 / 104
Sejladsen mellem Sjælland ogAmager
farlig Grund. For at vare Skibene i
Tide satte Christian IV et Sømærke
paa den, en Søjle med Leda med Sva
nen. Om det er denne, der af Menig
mand er bleven opfattet som en Hav
frue og gav Anledning til, at Grunden
fik Navnet Havfruegrunden, vides ik
ke. Mærkeligt nok har man allerede
tidligere anbragt Havfruer samme
steds, nemlig paa et Kobberstik fra
Slutningen af 16. Aarhundrede, hvor
man ser tre forføreriske Fiskehaleda-
mer boltre sig paa Grunden og slaa
Harpen til Ære for Herren og Kon
gen over det Danske Riges Strømme;
hans Borg ses iBaggrunden af Billedet.
Af disse tre Odder eller Landtunger
fik den midterste størst Betydning for
Amagerne. Ved en Dæmning blev den
forlænget ud iStrømmen og en Færge-
bro, sagtens en beskeden Stenbro, lagt
for Enden af den. Ad denne Odde og
denne Dæmning, der senere blev til
Brogade. korteAmagerne deresGrønt-
sager m. m. ud til Færgebroen og
satte derfra over med Baad til Kibbe-
næs paa Kobenhavns Siden omtrent
lige over for Holmens Smedie, senere
Holmens Kirke.
DenneFærgebro er den første »Ama
66
gerbro«. Saaledes kaldes
den allerede i 1565 i An
ledning afdenUlykke,der
da hændte, idet Kongen,
Frederik II, faldt over
Bord fra et Skib »under
Amagerbro«. Hans Naa-
de kom lykkelig og vel op,
men Jørgen Brade, der
vilde hjælpe ham, »blev
selv derover ilde faren«
og døde et Par Dage ef
ter.
Strømmen mellemAma-
ger og Sjælland var paa
den Tid langt bredere end
senere, da den blev ind
skrænket ved Opfyldning
paa bægge Sider. Køben
havn var saaledes for en
aaben Søstad at regne,
paa fri Strand. Og denne
aabne Beliggenhed var
farlig, ti det var i Virke
ligheden de ædle Dele, de
vigtigste Organer, der laa
blottede; Holmen med
Skibsværfterne, den ikke altid kamp
beredte Flaade udenfor, Havnen, der
førte lige ind til Byens Hjerte, Tøjhuset
med alle de store Forraad af Vaaben
og Ammunition og endelig selve Kø
benhavns Slot. Faldt Amager i Hæn
derne paa en Fjende, der raadede over
en nogenlunde kraftig Flaade, kunde
det komme til at se galt ud for Køben
havn.
4. Juli 1618 udskriver Christian IV
en Skat over hele Landet »eftersom
vi naadigst have for godt anset her
paa vort Land Amager en Befæstning
at lade forfærdige, vor Skibsflaade,
Tøjhus, Slottet og den gamle By, som
største Magt paaliggende er, til Defen
sión og Forsikring.«
Det nye Anlæg paa Amagers Nord
kyst blev ikke blot en Befæstning, Kø
benhavn til Defensión og Forsikring,
men tillige en Handelsstad. Den Man
gel paa Bolværksplads, som Handelen
led saa meget under i København,
skulde der nu raades Bod paa i den
nye By, og Kongen skred til Værket
efter de bedste Forbilleder i Hamborg
og Amsterdam. Hovedlinien danne
des af Strandgade , der løb parallel
baade med Strømmen, ud mod hvil
ken den ikke skulde bebygges, og med