77 / 104
ven af Homburg og henved 20 Ryttere
skudt. Da saa jeg, hvor GeneralFuchs
satte iblandt dem med de store Styk
ker.«
Natten mellem 9. og 10. Februar for
søgte Carl Gustav at trænge ad Isen
ind mellem den lille Fregat »Højen
hald« og en Pram, Svinetruget kaldet
af Svenskerne, som sammen med et
Orlogsskib i Mundingen af Christians-
havns sydlige Kanal, ved »Skarpen-
ort«,skuldeforsvareAdgangentil Hav
nen. Ved Angrebet paa Prammen, der
laa nærmest Bryghuset, blev der stuk
ket Ild i Hytterne paa dens Dæk, og
ved det stærke Lys lykkedesdetFuchs
fraSkarpenort og fra Kurtinen ogPan-
therens Bastion at tildænge de frem-
rykkendeSvenskere.saaalFremtræn-
gen var umulig.
I selve Hovedstormen Natten efter
havde ChristianshavnsVold den Ære
at blive angrebet af Svenskekongens
særlig betroede MandClaesThott med
en stor Styrke Ryttere og Fodfolk. Han
gik frem over Isen »som til en Bryl
lupsfest« med Trommer og klingende
Spil. De prægtigste Heste fra hans egen
Stald trak den kunstige Bro. som skul
de skydes frem over mulige Vaager
og over Stadsgraven, og som var saa
bred. at 3 Ryttere kunde ride over den
ved Siden af hinanden. Men for første
70
Gang svigtede Isen den svenske Hær,
som den hidtil til Danmarks Skade
havde været saa trofast en Ven. For
troppen, Ryttere og Stormbro og Fod
folk forsvandt i Vandet under dens
graa Dække. Resten naaede ind un
der Land og forsøgte tre Gange at ta
ge Volden fra Skarpenort til Elefan
tens Bastion med Storm. Men Fuchs
var paa sin Post; hver Gang blev Stor
men slaaet tilbage. I sin Rapport over
Slaget siger han
kort og godt: »Sven
sken havde selv ta
get sin Ligskjorte
med.«
Den toaarige Be
lejring med de
mange Gange gen
tagne Angreb hav
de aabenbaret de
store Mangler ved
Københavns Be
fæstning. MedChri-
stian IV’s store Ud
videlse af Byens
Havn ud til Told
boden og med Fre
derik IIFsefter Kri
gen paabegyndte
Opfyldning af Fre-
deriksholms-Kvar-
teret var Christi-
anshavns Befæst
ning ikke i Stand
til at yde Byen nogen virkelig Beskyt
telse. Frederik III lod i sine sidste Aar
ved Niels Rosenkrans Sydfronten af
Christianshavns Befæstning, der tid
ligere havde sluttet af med Skarpenort
paa nuv. Tyske Plads lige over for Tøj
huset, flytte ud mod Vest. Den tidlige
re Halvbastion ved Dronningensgade
blev nu gjort til en Helbastion, yderst
ved Vandet, lige over for Mundingen
af Frederiksholms Kanal afsluttedes
Volden med KalvebodBastion, ogmel-
lem denne og Pantheren blev der lagt
en ny, Enhorns Bastion. En smal Træ
bro, kun farbar for Fodgængere og
Militære, blev ført herfra over Vandet
til Rysenstens Bastion, der afsluttede
Vestervold paa Københavnssiden.
Men den langt større Del af Arbej
det, Anlæget af Christianshavns Vold
paa Rævshalen, blev først foretaget
under Christian V. »9. Maj 1685 blev
Christianshavns Voldgrav set fra Ravelinen.