80 / 104
Gottorp. Dagen efter bombarderede
den den danske Flaade, som laa paa
Reden, uden synderlig Virkning, og
samme Dag blev der plantet store
Stykker paa det nye Værks (d. v. s.
Christianshavns Volds nordlige Del,
Quintus, Charlotte Amalie og Frede
riks Bastion med mellemliggende Kur
tiner, da det rygtedes, at den forenede
Flaade vilde bombardere Byen i Lø
bet af de nærmeste Dage.
Bombardementet begyndte 26. Juli
om Aftenen Kl. 9. For at holde Fjen
den fra Livet var der lagt 3 Stykpram
me og et Blokskib ud under Nordsiden
af det nye Værk, og Beskydningen fra
Flaaden, der fortsattes 27. Juli, gjorde
kun ringe Skade. Enkelte Bomber faldt
yderst i Strandgade; i Huset paa Hjør
net af Sophiegade og Voldgaden ses
endnu en Kugle indmuret, som uden
Tvivl stammer fra dette Bombarde
ment.
Christianshavns Vold havde for
anden Gang holdt Fjenden borte fra
Hovedstaden. Nu fulgte der en lang
Fredsperiode. De vilde Svaner og Æ n
der fik Lov til at yngle i Gravene uden
forVoldene, og Piletræerne paa disse
fik Lov til’ at vokse i Fred og blive
gamle og rynkede i Skindet, medens
Sivene groede mandshojt i Gravene
omkring de gamle Krudttaarne i Ba
stionerne. Voldidyllen skabtes, og den
brødes ikke under Skærtorsdagssla
get, da Blokskibene i Kongedybet
tog Kampen op med Nelsons Orlogs-
mænd.
Og nu trues — efter 200 Aars stille
Fred og Afsondrethed fra Byens Larm
Christianshavns Vold ikke af ydre,
men af indre Fjender, og de er nok
saa farlige som de ydre. Udviklingen
fordrer, at Volden sløjfes, at Stads
graven kastes til, at der skabes nye
Færdselslinier, nye Gader, flere Hu
se, — det er nødvendigt, hedder det,
absolut nødvendigt.
Det var ogsaa nødvendigt, at Kø
benhavns Porte, arkitektoniske Min
desmærker, som vi ikke har haft Rig
dom paa, blev revet ned i Halvtred
serne. De laa iVejen for Færdselen,
væk med dem! Selv om Byer som Pa-
Christianshavns Voldgrav aet mod Vest fra Broen ved Hærens Laboratorium.
73