86 / 104
CHRISTIANSHAVNS VOLD — OG DEN
OFFENTLIGE MENING
D
et Mode,somForskonnelsesforeningen og
Christianshavns Grundejerforening af
holdt paa Christianshavns Vold den 8. Juli i
Aar, var et rent Agitationsmode. Vi ønskede at
vække Stemning for Bevaringen åf Volden, den
sidste Levning af Byens gamle maleriske Be
fæstningsanlæg. Der er vel i dette Øjeblik in
gen ov e rhæ n g en d e Fare for, at vi skal mi
ste den, men Afgørelsen er ikke længere borte,
end at det i alt Fald maa siges at være paa Ti
de, at denne Sag sættes paa Dagsordenen. In
gen kan jo paa Sagens nuværende Stadium
overse, hvilken Løsning dette for Byens frem
tidige Udseende saa vigtige Sporgsmaal vil faa.
Det eneste, vi med Sikkerhed ved, er dette, at
en Del af Terrænet, nemlig den mellem Lange
bro og Baadsmandsstræde liggende Del af Vol
den, af Staten vil blive afhændet til Kommunen,
og at Staten for Afstaaelsen vil kræve en Sum,
der opgives forskelligt, men som menes at kom
me til at ligge mellem 5 og 6 Millioner Kroner.
Det, det derfor i første Række foreløbig kom
mer an paa, er at rejse den offentlige Mening
til Værn om den gamle Vold, at den ikke skal
gaa samme Vej som Byens øvrige Volde. Den
samme offentlige Mening er saa let vakt, men
har vanskelig ved at holde Interessen vedlige.
Faar den ikke sin Vilje sat igennem straks, gaar
der blot tilstrækkelig rum Tid — saa falder Sin
dene til Ro, og Tingene gaar siden deres skæ
ve Gang. Den offentlige Mening reagerer i an
den Omgang kun lidt eller slet ikke; den har
jo været fremme i sin Tid. Vi er altsaa egentlig
lige vidt.
Naar man i fremmede — navnlig tyske —
Byer har haft Lejlighed til at iagttage, hvor
ledes man dér maalbevidst værner om det i
Byens Fysiognomi, der direkte minder om By
ens Fortid, er det yderst beskæmmende for os
at se, hvorledes vi herhjemme lader alt det
slippe os af Hænde, som — ogsaa i Byens ydre
Udseende — kunde bære Vidne om, at Køben
havn har haft en Historie. Vi skal i denne For
bindelse slet ikke nævne saadanne smaa tyske
Byer, for hvilke Perlen for dem alle — Rothen
burg — staar som et Mønster. De er for smaa
i denne Sammenligning. Men tag en By som
Nürnberg, hvis Mure ogVoldgrave i alle Frem
medes Øjne giver den en saa stor Tiltrækning.
Nürnberg er en By paa c. 400000 Indbyggere,
altsaa af en Størrelse, der taaler en Sammen
ligning med vor Bys halve Million. Og i Nürn
berg vil man se, at den gamle Bykærne den
Dag i Dag ligger omgivet af de gamle taarn*
prydede Bymure. Paa passende Steder — hvor
Trafiken kræver det — er Murene gennem
brudte, og Broer lagt over Gravene for at skaffe
Byen Forbindelse med Omverdenen, og Byen
vokser videre — udenfor Murene. Ser man paa
Byplanerne over saa mange andre gamle tyske
Byer af nogenlunde passende Størrelse, vil man
næsten overalt finde de gamle Volde bevarede
til Trods for, at de ved deres Forblivcn ude
lukker en Udnyttelse — i pekuniær Henseen
de — af de Jordarealer, de spænder over, og
vel at mærke: ikke bevarede i den Forstand,
som Christianshavns Vold er »bevaret«, men
tværtimod saaledes, at de gaar ind som et virk
ningsfuldt Led i Byens Forskønnelse; — hist
og her maaske lidt vel friserede (ikke alle Ste
der har man jo ens Smag paa dette Omraadc),
men dog overalt under Tilsyn og Vedligehol
delse.
Det er ikke opmuntrende derefter at se paa
vore egne Gerninger. Herhjemme rev vi By
portene ned, og Voldene hældte vi i Stadsgra
ven — fordi de hindrede Byens Udvikling.
Hvorfor kunde vi ikke herhjemme som andre
Steder have brudt Udgange i Volden og slaaet
Broer over Stadsgraven tilstrækkelig brede til
at optage den ventede stærke Færdsel. Viste
det sig, at disse Adgange og Broer virkelig var
en Hindring for Byens naturlige Vækst, kunde
man altid paa et senere Tidspunkt have revet
Voldene ned. Men det var selvfølgelig nemme
re straks at regulere Voldterrænet ved at skovle
det i Stadsgraven. Og Byen tjente selvfølgelig
mange Penge derved; fra et økonomisk Syns
punkt betragtet kunde det altsaa siges at være
forsvarligt. Men hvor megen Skønhed tror man
ikke der vilde gaa tabt her og over alt i Verden,
dersom slige Spørgsmaal altid skulde afgøres
ud fra en Betragtning af, hvad der i Øjeblikket
gav flest Penge i Kassen.
Hvad gav man os saa til Erstatning for, hvad
man berøvede os ? Fra Kallebodstrand til Storm
gade en jævn kedelig Husrække, hvis enkelte
gode Bygninger snart er talte. Først fra Storm
gade kan der i egentlig Forstand tales om Stor-
stadsarchitektur: Overformynderiets Bygning,
Raadhusets Kcdelhus, Raadhuset, og paa den
modsatte Side Vartou og Hotellerne paa Raad-
huspladsen. Her møder Øjet fremdeles Hcl-
merhus’ kummerlige Stykke Byarchitektur,
midt i Byens Hjærte og paa en fordringsfuld
Plads lige over for Byens statelige Raadhus.
Ny Rosenborg, der i Sammenligning med Hel-
merhus er en ren Perle. Saa Nørrevold. Paa
79