Forskønnelsen

(Efter Oerh. Orove: Kjobenhnvn« Havn).

Plan af Christianshavn med Fordelingen af Grundene 1619.

INDEN FOR CHRISTIANSHAVNS VOLDE

Af Museumsinspektor, Slotsforvalter HERING LIISBERG.

E første tyve Aar af det XVII Aarhun-

drede er i Københavns Historie de store

Planers Tid. Det islandske Handelskompagni

og det grønlandske Kompagni var bleven dan

net, senere — i 1616 — kom det store ostindi

ske Kompagni til som et Vidnesbyrd om, at

den nordiske Sejlads alene var ikke nok for

den københavnske Handelsstand, »Revieret«

hvorom man endnu længe havde et Minde

i det fordrejede Navn Reverensgade

var ble

ven uddybet i Holmens Kanal, Børsen blev

bygget paa den lange smalle Dæmning med

Losse- og Ladeplads paa begge Sider, og Chri

stianshavn blev anlagt, ikke blot for at skaffe

Hovedstaden et Værn mod Søen, men tillige

for — med den »store Seglation« for Øje

skaffe den bedre Havneforhold og først og

fremmerst mere Plads.

Denne Mangel paa Plads havde allerede

1536 bragt Christian III til at skænke Byens

Borgere G røn n eg aa rd s H avn , egentlig en

Bugt paa Amagers Nordvestkyst, der skar ind

Syd for nuværende Lille Torvegade, til at lægge

deres Skibe op i om Vinteren.

III Aarg. 1913 Nr. 7-8

Det var altsaa en gammel Tanke, Christian

IV tog op og gjorde til sin, da han i December

1617 sluttede Kontrakt med sin Ingeniør Johan

Semb om Anlæget af en ny Handels-og Hav

neby. 4. Juli 1618 udskriver han en Skat over

hele Landet »eftersom Vi naadigst have for

godt anset her paa vort Land Amager en Be

fæstning at lade forfærdige, vor Skibslluade,

Tøjhus, Slottet og den gamle By, som »tørste

Magt paaliggcnde er, til Defensión og For

sikring«. For at skaffe Folk ud i den nye By

blev der under 15. April 1619 udstedt Privi

legier for Nybyggerne. Enhver, som havde

indtaget en Grund

som vel at mærke skulde

opfyldes først, ti det meste af den nye By laa

endnu under Vand

fik Skøde paa den til

evig Arv og Ejendom uden Jordskyld, tolv Aars

Frihed til Besejling af Kongens og Rigets

Havne uden Told eller Afgift, tolv Aars Frihed

for borgerlig Skat og Tynge og syv Aars Fri

hed for al Udførselstold. Og den eneste Betin

gelse man maatte gaa ind paa, var at opsætte

en god Købstadsbygning paa Stedet efter dets

Lejlighed.