Forskønnelsen

Naar ikke destomindre Christianshavns Be

folkning er urolig for, hvad Fremtiden vil brin

ge, er denne Følelse berettiget, thi det maa er

kendes, at Christianshavn i lange, lange Aar

har været stedmoderligt behandlet. Hver Gang

der har vist sig et lille Lyspunkt, hver Gang

man har ment, at nu maatte Christianshavn

komme i Betragtning, er Haabet glippet.

Da man i sin Tid rejste en Statue af Christi

an IV, hvad vilde da have været naturligere

end at opstille den paa Christianshavns Torv,

midt i den af ham skabte Bydel, thi Torvet er

stort og kønt og kunde ved lidt Udsmykning

blive en Pryd for Kvarteret. Men i Stedet for

anbragtes den i Nyboder paa et Sted, hvor ikke

den mest forsultne Turist faar Øje paa den.

Nyboder er ganske vist ogsaa bygget af Chr. IV,

men det er kun etTidssporgsmaal. naar de smaa

Nyboderhuse vil forsvinde og give Plads for

Bygninger af moderne Snit, og naar det er sket,

vil det nye Kvarter og Chr. IV ikke længere

have det mindste med hinanden at gøre. An

derledes med Christianshavn, man kan om-

kalfatre saa meget man vil dér, det bliver dog

altid den Bydel, der grundlagdes af ham. Dér

burde hans Statue have været rejst, og den bør

snarest muligt flyttes derud. Det samme kunde

man i øvrigt gjore ved Tordenskjolds Statue,

da han har haft sin Bopæl paa Christianshavn.

De fleste aner vel forresten ikke, at Byen har

en saadan Statue.

Da den ny Bibliotheksbygning byggedes

paa Slotsholmen ved Siden af Arsenalet, var

det en Fornøjelse at beskue den fra Christians

havn og fra alle de forbisejlende Skibe. Dette

smukke Vue odelagdes imidlertid hurtigt ved

den geniale Tanke at opføre det unødvendige

Fiskeskur foran.

Da det ikke lykkedes at faa de to gamle Broer,

Langebro og Knippelsbro. til at falde sammen

af Ælde, trods gentagen god Hjælp fra paa

sejlende Skibe, skred man endelig til en Om

bygning. men medens Langebro maa siges at

være ganske tiltalende af Ydre, er den ny Knip

pelsbro vel nok det værste Monstrum, som

tænkes kan. Det gamle Ord, der siger, at man

skønner ikke paa det gode, man har. for man

har mistet det, har atter her fundet en Bekræf

telse. thi i sin Tid var det almindeligt at hore

Tale om den grimme Knippelsbro. Naar man

ser det nuværende Uhyre, er man mest tilbøje

lig til at finde, at den gamle Bro i al sin Be

skedenhed var et Vidunder af Skonhed. Den

tillod et frit Syn over Havnen til begge Sider,

men her. hvor Lobet er saa smalt, har man

rejst en Bro med to kolossale Overbygnin

ger. der virker som Jerntæpper mellem de to

Bredder. Den henrivende Udsigt, det virkelig

smukke Syn, som Havnen frembød, er brutalt

odelagt. De Mænd, der har Skylden for den

Bro, har et billigt Krav paa at faa deres Navne

indgraverede deri. Saa kan vore Efterkommere

selv gætte, om denne Opmærksomhed fra Sam

tiden er et Udslag af Beundring eller — For

undring.

For at faa Maalet fuldt er der nu paa Koben

havnssiden ved Indgangen til Knippelsbro op

ført en monumental Bygning af den Slags, der

i mange Aar var vore Torves og Pladsers væ

sentligste Pryd, men som dog nu heldigvis

helst anbringes under Gadelinien. —

København har nu et godt Kloaksystem

jeg taler ikke om de indlemmede Distrikter —

men paa Christianshavn er der Bydele, der end

nu intet Kloakanlæg har. Partiet ved St. Anna-

gade med den prægtige Frelserens Kirke som

Midtpunkt kunde blive et nydeligt Kvarter, men

ingen skænker det en Tanke, saa længe Kloak

forholdene ikke engang er i Orden.

Over imod dette Kvarter med Façade til Tor

vet ligger Fængslet som Midtpunkt paa Chri

stianshavn, en Bygning, der med sin hæslige

lange Sidelænge skamskænder hele Overgade

partiet, dette Gadeparti, der med sit hollandske

Præg kunde være et af Københavns allerskøn-

neste. Allerede for 15 Aar siden blev der fremsat

Forslag til Fængslets Flytning, og flere Gange

senere, men skønt dets Indretning fuldstæn

dig strider mod Landets Fængselsreglement og

det i extraordinære Vedligeholdelsesudgifter

koster ganske betydeligt, ligger det der endnu.

Sidste Gang Forslaget var fremme, blev det nok

af politiske Grunde ikke til Lov, idet mange af'

de ærede Rigsdagsmænd fra Provinsen hver

vilde have det i sin Valgkreds, og som Følge

deraf blev status quo opretholdt.

Og nu Volden. Denne vidunderlige Prome

nade har man først ladet forfalde, saa at dybe

Huller gjorde Passagen ret umulig, men da der

dog endnu fandtes trofaste Beundrere, lukkede

man den mest centraltbeliggende og flotteste

Del deraf ved at give Tilladelse til Oprettelse

af et Friluftssanatorium for Tuberkuløse og der

ved var Adgangen spærret for alle andre.

Dette er nogle Exempler paa Christianshavns

Tilsidesættelse. Naar man nu ved, at der i For

svarskommissionens Betænkning af 1909, hvor

af de nugældende Forsvarslove udsprang, er

regnet med en Sum af 5.800.000 Kr., der tænkes

at kunne indkomme ved Salg af Christians

havns Fæstningsareal, vil man forstaa, at Chri

stianshavns Befolkning har Ret til at raabe Vagt

i Gevær. For at bevare denne Vold maa alle,

der har den mindste Interesse for Hovedstaden,

kunne hjælpes ad. Selv om Stat og Kommune

for Tiden arbejder med et anstrængt Budget,