ris kunde bevare enkelte af sine By
porte, selv om London kunde lade sin
Temple-Bar staa, København medsin
mægtige Færdsel kunde ikke afse
Plads til sine Porte. Christian IV ’s
prægtige, maleriske gamle Galeihavn
maatte fyldes til i Slutningen af Tre-
serne. — Militæretaten havde nød
vendigvis Brug for Pladsen. Til hvad?
den Dag i Dag ligger den ubenyttet
hen.—Nikolai Kirke, Byens minderige
gamle Gudshus, maatte nødvendigvis
helt rives ned efter Branden 1795 for
at give Plads for et Grønttorv og for
Slagterboderne- en værdig Benyttel
se af en Kirketomt og af en Kirke-
gaard, hvor en stor Skare af Mænd
og Kvinder, der har Navn i Danmarks
Historie, er bleven stedet til Hvile,
om dette Udtryk tør benyttes.
Der har hos Byens vise Raad her
sket en sær Tilintetgørelseslyst over
forByens historiske Minder. 11873blev
Hanetaarnets Ruin afdækket med si
ne Rester af Byens ældgamle middel
alderlige Befæstning. Det stod i Vejen
for de halvtredie Mennesker, som i de
nærmeste Aartier efter 1873 kom forbi
Ruinen — væk med det! Naa, — det
kunde altid koste nogle Kroner og
Øre at holde vedlige. Men Byens gam
le Gadenavne, Klædeboderne f. Eks.,
det eneste Minde om hin fjerne Tid
i Københavns Barndom, da Torvet
(GI. Torv) ikke havde Tilgang fra fa
ste Gader, men var optaget i sine
Yderkanter af Bodegader, og da By
ens Storkøbmænd, Klædehandlerne,
havde deres Boder her paa det for
nemste Sted i Byen, mellem Kirken
og Raadhuset, hvorfor skulde det for
svinde? — Paa Grund af Doktrinaris
me og Bureaukratisme og Mangel paa
historisk Sans og paa Ærefrygt for
vore Minder.
Christianshavns Void fra Kalvebod
strand til Quintus er det sidste Minde,
vi har tilbage om en Stordaad i vort
Lands og vor Bys Historie. Den er et
Stykke landskabelig Skønhed i Byens
Stenørken — , en Skønhed, som er
af den allerstørste Værdi særlig om
Sommeren for Smaakaarsfolk, som
ikke har Raad til at rejse bort eller
tage paa Landet. Hvorfor gøre Livet
mere graat og trøstesløst for dem
end nødvendigt, hvorfor ikke bevare,
hvad Skæbnen endnu har ladet os
beholde af lidt bakket Terrain, skyg
gefulde Træer og en sivbegroet Sø?
Der vil komme den Tid, da man bit
tert vil angre, at der ikke for længe si
den er skredet ind for at bevare mere
af Københavns Volde og Grave, end
man har.
Alle Byens Borgere bør kunne enes
om, at Christianshavns Vold skal be
vares i videst mulig Udstrækning til
Gavn og Glæde ikke blot for os, men
for de Slægter, som kommer.
74