Previous Page  81 / 104 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 81 / 104 Next Page
Page Background

ris kunde bevare enkelte af sine By­

porte, selv om London kunde lade sin

Temple-Bar staa, København medsin

mægtige Færdsel kunde ikke afse

Plads til sine Porte. Christian IV ’s

prægtige, maleriske gamle Galeihavn

maatte fyldes til i Slutningen af Tre-

serne. — Militæretaten havde nød­

vendigvis Brug for Pladsen. Til hvad?

den Dag i Dag ligger den ubenyttet

hen.—Nikolai Kirke, Byens minderige

gamle Gudshus, maatte nødvendigvis

helt rives ned efter Branden 1795 for

at give Plads for et Grønttorv og for

Slagterboderne- en værdig Benyttel­

se af en Kirketomt og af en Kirke-

gaard, hvor en stor Skare af Mænd

og Kvinder, der har Navn i Danmarks

Historie, er bleven stedet til Hvile,

om dette Udtryk tør benyttes.

Der har hos Byens vise Raad her­

sket en sær Tilintetgørelseslyst over

forByens historiske Minder. 11873blev

Hanetaarnets Ruin afdækket med si­

ne Rester af Byens ældgamle middel­

alderlige Befæstning. Det stod i Vejen

for de halvtredie Mennesker, som i de

nærmeste Aartier efter 1873 kom forbi

Ruinen — væk med det! Naa, — det

kunde altid koste nogle Kroner og

Øre at holde vedlige. Men Byens gam­

le Gadenavne, Klædeboderne f. Eks.,

det eneste Minde om hin fjerne Tid

i Københavns Barndom, da Torvet

(GI. Torv) ikke havde Tilgang fra fa­

ste Gader, men var optaget i sine

Yderkanter af Bodegader, og da By­

ens Storkøbmænd, Klædehandlerne,

havde deres Boder her paa det for­

nemste Sted i Byen, mellem Kirken

og Raadhuset, hvorfor skulde det for­

svinde? — Paa Grund af Doktrinaris­

me og Bureaukratisme og Mangel paa

historisk Sans og paa Ærefrygt for

vore Minder.

Christianshavns Void fra Kalvebod­

strand til Quintus er det sidste Minde,

vi har tilbage om en Stordaad i vort

Lands og vor Bys Historie. Den er et

Stykke landskabelig Skønhed i Byens

Stenørken — , en Skønhed, som er

af den allerstørste Værdi særlig om

Sommeren for Smaakaarsfolk, som

ikke har Raad til at rejse bort eller

tage paa Landet. Hvorfor gøre Livet

mere graat og trøstesløst for dem

end nødvendigt, hvorfor ikke bevare,

hvad Skæbnen endnu har ladet os

beholde af lidt bakket Terrain, skyg­

gefulde Træer og en sivbegroet Sø?

Der vil komme den Tid, da man bit­

tert vil angre, at der ikke for længe si­

den er skredet ind for at bevare mere

af Københavns Volde og Grave, end

man har.

Alle Byens Borgere bør kunne enes

om, at Christianshavns Vold skal be­

vares i videst mulig Udstrækning til

Gavn og Glæde ikke blot for os, men

for de Slægter, som kommer.

74