maa man her være lidt flot. Til Gengæld kan
der utvivlsomt spares paa andre Punkter. Kunde
man ikke tænke sig at bygge vore offentlige
Bygninger lidt mindre kostbart? Er det nød
vendigt at opfore vore Skoler som Palæer uden
Hensyn til, hvor i Byen de ligger? Eller at give
Lærere og Inspektører af »hygieiniske Hensyn«
saa store Embedsboliger, at de daarlig har Raad
til at møblere dem ?
Nu er Tiden kommen til at tage Beslutning
om, hvorledes Volden skal bevares. Jeg sagde
før, at som den er nu, ligger den som et knu
gende Jernbælte om Christianshavn. Christi-
an sh a vn s B e fo lk n in g ønsker den om
m u lig t b e v a r e tis in fu ld e U d s t ræ k n in g ,
men enk e lte Steder maa den gennem
b ryd e s for at skaffe denne Bydel Luft.
At lade den blive liggende som nu, hvor den
f. Ex. absolut forhindrer enhver Forbindelse
med Islandsbryggekvarteret, vilde være lige saa
meningsløst, som det vilde være at tænke sig
Nørrebrogade uden Sidegader. Voldpartiets
Storladenhed og Skønhed vil intet tabe ved en
Gennemskæring, tværtimod, en saadan vil ska
be Liv.
Saa vidt mig bekendt har der ingen andre
Planer været offentlig fremme, end de, Arkitekt
Egil Fischer efter Samraad med mig for nogle
Aar siden udarbejdede, og jeg maa maaske
omtale disse med et Par Ord. I disse Planer
er der foreslaaet en Gennemskæring af Volde
ne, saaledes at det mellem Dronningensgade og
Overgaden o. V. liggende ganske smalle Stykke
Vold falder bort og disse Gader føres igjennem,
selvfølgelig ikke som Gader med Huse paa Si
derne, men som Veje eller Broer med en aaben
Plads, en Legeplads eller et lille Anlæg i Mid
ten. Over Gennemskæringen er tænkt en Bro,
der forbinder de to Voldstykker med hinanden,
saa at der kunde blive en fortløbende Prome
nade fra Kalvebod Bastion til Elefantbastionen
ved Amagerbrogade.
Havde den Forbindelseslinie, som her omta
les, været anlagt iTide, vilde Christianshavn sik
kert have været forskaanet for de rædselsfulde
5-Etagers Kaserner, der er opført ved Skyde
skolen, og Ejendomme af en anden Kaliber vilde
have været rejst. Udover denne ene Gennem
skæring vilde det være Synd at røre ved hele
denne Del af Volden, fraset de nødvendige Ud
bedringer. Den anden Del af Volden, det Styk
ke, der strækker sig fra Amagerbrogade og til
Refshaleoen, vil være vanskeligere at ordne til
fredsstillende. Da man dog tænker sig, at der
en Gang i Fremtiden vil blive anlagt en Strand
vej paa Østkysten af Amager, fra Christians
havn til Dragør — ja, den er der i Virkelighe
den nu, men er afspærret — vil det naturlig
ste vel være allerede nu ved Reguleringen af
Volden at tage Hensyn hertil ved en Gennem
skæring. Ved at føre Baadsmandsstræde igen
nem og maaske anbringe en Kopi af den gamle
Amagerport med et Par Aabningcr paa Sider
ne for Fodgængere, kunde dette vistnok gø
resoverordentlig tiltalende. Hvis dertil det nu
værende Voldparti med sine Grave, der er fuld
stændig ukendt for Københavns Befolkning,
da det er strængt afspærrct, kunde bevares og
aabnes for Adgang, vilde ikke mange Byer ha
ve et mere idyllisk Parti.
Den store Vanskelighed ved at gennemføre
dette beredes af alle de Bygninger, Hærens
Laboratorium har liggende der, samt Krudt-
taarnene, men da de, saavidt mig bekendt, in
deholder store Mængder af Sprængsstoffer, vil
det vel i Længden være uforsvarligt at have
dem liggende midt i en bebygget Bydel, og det
vil de komme til, saasnart Holmblads Grunde
og de andre udenfor Christianshavn beliggende
Grunde blive bebyggede.
Nu maa man haabc, at Autoriteterne vil se lidt
stort paa denneSag. Det erdet sidsteStykkeafdc
gamle Volde, det herdrejersigom. Dcharspillct
enRolleiKøbcnhavnsHistorie, og saa megen Ve
neration for Minderne kan vel forlanges, at de
ikke ødelægges uden Nødvendighed, og det er
ikke nødvendigt. Det er kun et rent Pcngcspørgs-
maal, og ved at bevare dem som ovenfor an
givet, vil megen gammel Uret mod Christians
havn blive sonet, saa at denne Bydel maaske
en Gang i Tiden igen vil kunne indtage den
Stilling i København, som den før har haft.
©
77