Forskønnelsen

LIDT OM VOLDEN OG DENS

NÆRMESTE OMGIVELSER

Af Havearkitekt JOHAN LASSEN.

AD mig sige det straks: det er ikke H isto -

Jric

— i hvert Fald ikke Forhistorie, jeg øn

sker at skildre, men derimod Fremtidsmulig

heder. Der er i den senere Tid sagt og skrevet

saa meget rigtigt og godt om Christianshavns

Vold, og Spørgsmaalet: »-Borden bevares?« er

af alle skønhedsinteresserede og alle, der næ

rer Forstaaelse for Christianshavns Historie i

Fortid og Fremtid, besvaret med det selvfølge

lige og overbevisende: Ja!

Jeg skal derfor ikke diskutere dette Spørgs-

maal yderligere, men — gaaende ud fra Be

svarelsen som det givne Grundlag — blot søge

at supplere, hvad der allerede er sagt og paa

vist om Skønhedsværdien herude, med nogle

enkelte Data.

Idet vi altsaa haaber, at Volden bevares fra

Langebro til Amagerbro og derfra igen helt ud

til Quintus, maa jeg først og fremmest tage til

Orde for, at der ikke finderen R egu le rin g

af Terrænet Sted. Ved en eventuel Omdannelse

til offentlig Anlæg bør der gaas saare varsomt

frem, og man bor sætte sig til Opgave snarere

at restaurere den oprindelige Voldkarakter end

at skabe nye Billeder og Parkmotiver ved om

fattende Jordarbejder og Reguleringer. Netop

den gamle Fæstningskarakter er af en saa ejen

dommelig Virkning, at den bør bevares som

Grundlaget. Det samme er jo sket ude i Ka

stellet og vil forhaabentlig ske i Fredericia, naar

Fæstningsarealet delvis udlægges til Folkepark.

Netop Voldkarakteren betinger da ogsaa de

smukkeste Billeder paa Christianshavns Vold

areal. Staar man f. Eks. paa Elefantbastionen

lidt neden for Legepladsen og ser over mod

»Vor Frelsers Kirke«, saa har man her et sær

deles fint og karakteristisk Bybillede, der for

en stor Del betinges netop af Voldkarakteren

paa Stedet, hvor man staar. Det er ikke de kendte

Parkbilleder, mere eller mindre moderne og

friserede og flade, men noget betydelig bedre.

Og ser man fra Amagerbro til begge Sider ud

over Arealet, saa er det atter Volden og Fæst

ningslinierne, der giver Billedet sin særegne

Karakter, gør det til noget mere end lidt stille

Vand med Busketter og Træer omkring.

Medens jeg — om jeg saa maa sige — op

holder mig her ved Elefantbastionen, er der

en lille Forskonnelsesopgave, jeg gerne vilde

have Lov at gore opmærksom paa. Det er Be

varelsen af en lav Byggezone omkring »Frel

sers Kirke«. Det er jo nemlig saaledes, at de

fleste Kirker faar en temmelig trist Skæbne : De

bygges som arkitektoniske Storværker, mere

eller mindre efter de bestemmende Forhold,

og er som oftest beregnede paa at skulle virke

monumentale i By- eller Gadebillede. Og saa,

i Løbet af faa Aar er de omringet af høje, ofte

lidet tiltalende Beboelses- eller Forretnings-

huse uden mindste Harmoni med Kirkebyg

ningens Stil og ganske skjulende denne, saa

ledes at kun en Stump Spirer synlig over Hu

senes Masser. Det er iovrig ikke noget specielt

dansk Forhold, og vi kender sikkert alle lidt

til den Følelse, der bemægtiger sig En, naar

man pludselig bliver stillet op for— eller rette

re u n der— en kendt eller endog berømt Kirke

bygning, som man maa betragte med Hovedet

langt bagover for at faa en lille Smule Indtryk

af den, i Stedet for at kunne se den paa Afstand

og glæde sig over dens Liniers Virkning.

Men tilbage til »Frelsers Kirke«! DensTaarns

ejendommelige Skønhed hører til Byens ka

rakteristiske Billeder. Staar han f. E. paa Høj

bro og ser over mod Christianshavn, giver den

ne Kirke, der rager op over de ret lave, gamle

Huse derovre, Billedet et Særpræg, der er af

stor Virkning. Dette Bybillede er i Forvejen et

af vor Hovedstads fineste; Kirken ligesom sæt

ter Prikken over I’et.

Og staar man — som før omtalt — paa Chri

stianshavns Vold, paa Elefantbastionen og ser

over mod Kirken, saa har man atter her et fint

og karakteristisk Prospekt.

Disse Billeder maa bevares.

Bygges der høje Kasernekomplekser om

kring »Frelsers Kirke«, er de ødelagte, ja, gan

ske faa eller blot et enkelt Hus paa »rette«

Sted vil ødelægge et af de Billeder, der vil bli

ve Voldparkens skønneste Udsigtspunkter ind

over Byen.

Jeg vil derfor bede om, at rette Vedkom

mende maa have Opmærksomheden henvendt

paa denne Kirkes nærmeste Omgivelser og

ganske særlig paa de Arealer, der ligger i Ud

sigtslinierne.

Det er i Virkeligheden en af disse smaa Bi-

Opgaver, som kan blive af Betydning for Vold-

spørgsmaalets heldige Løsning.

Det var Udsigten fra Elefantbastionen. Der

er andre Udsigter, ud over Amager og ind over *

Byen og ud over Vandet helt ude, hvis Skøn

hed forpligter; men der er ogsaa i hver lille Sti

og i hver Krog paa selve Terrainet Skønheder,

som fængsler, en Idyl, som maa omgaas med

varsom Forstaaelse, naar Omdannelsen til of

fentligt Anlæg skal iværksættes. Der er saa

mange Enkeltheder, at det vil være ugørligt at

paavise dem alle i en Artikel. Der er Billeder

fra Partiet ved Kløvermarksvej, og der er Idyl

len mellem Amagerbrogade og Langebro og

ikke mindst inde paa de afspærrede Arealer

til venstre for Amagerbrogade. Og hvad er det

ikke for et herligt Bybillede, det, der for kort

Tid siden blev taget af Voldpartiet fra Chevil-

lards Flyvemaskine, i ca. 300 Meters Højde.

Det er nok værd at bevare og beskytte. Der er

de smaa Accisehuse, der endelig maa have Lov

at blive liggende.

Og saa er der endelig Muligheden for at

føre Amager Strandvej videre ind mod Voldene,

denne Strandvej,derharsaarigeBetingelser for

at blive en af de skønneste Strandpromenader,

og som burde fængsle Københavnerne langt

mere, end den gør, halvt ukendt som den ligger.

Det er at ønske, at det maa lykkes at føre

denne smukke Tanke heldigt ud i Virkelighe

den; det vil blive en Vinding for vor Hoved

stad. der saa lidet har forstaaet at udnytte sine

Chancer som Søstad æstetisk.