H A G E N ;
' ! !
Christianshavn i Forgrunden.
da det tillige viser Nikolai Spir i sin gam le Skikkelse, maa det væ re tegnet for 1628, i hvilket Aar Spiret blirate ned.
dig efter to Aars Forløb, blev Toldboden byg
get, et Hus med højt Tag og, efter Mangelen
paa Vinduer i Stuen at dømme, med Oplags
rum i underste Stokværk, som ses paa oven
nævnte Billede. Det gik snart over i Privateje
og tilhørte 1633 en Mand ved Navn H an s
Kn ip , Raadmand paa Christianshavn bl. a.t
som havde besørget Færgefarten over Strøm
men, inden Broen blev færdig, og som senere
synes at have haft Opsyn med Broen. Og dette
har givet Anledning til, at man en Tid har
troet, at Knippelsbro havde Navn efter ham og
oprindelig heddet Knips Bro. Den hed i Be
gyndelsen og længe efter officielt kun den
lange Bro, Amager- eller Christianshavns Bro;
men efterhaanden dukkede en anden Beteg
nelse frem, Knippelsbro, paa Grund af at Køre
banen var belagt med Rundtømmer eller Knip
ler.
Billedet viser endnu et Hus i Strandgade,
som maa være Hjørneejendommen til Lille
Torvegade, der tilhørte Hr. Anders Bille. Af
en Synsforretning fra 1635 ved vi, at dette
Stykke af Strandgade mellem St. Annegade og
Lille Torvegade dengang var det eneste, som
var bebygget. Og ejendommeligt nok synes
Huset paa Mikkel Vibes og Huset paa Anders
Billes Grunde at have bevaret noget af deres
oprindelige Karakter; de viser endnu den op
rindelige Dør- og Portkarm af Sandsten med
Rester af Renæssanceornamenter.
Den nævnte Synsforretning giveros Oplys
ning om, at der i 1635 endnu kun var bygget
grumme lidt paa Christianshavn, og at de
fleste Grunde endnu laa øde og ubebyggede
og mange endnu under Vand. Og dog havde
det hverken manglet paa Trusler eller paa Op
muntringer. Men det havde ikke hjulpet. Ti
Christian IV’s Deltagelse i Trediveaarskrigcn
havde ikke været heldig for dansk Søfart og
Handel, og saa vel Kongens Foretagsomhed
som Handelsstandens synes lammet efter Kri
gen. Det er ogsaa karakteristisk, at en Del af
Adelsmændene skaffede sig af med deres chri-
stianshavnske Grunde. De har vistnok haft en
Følelse af, at der ikke blot ikke var noget at
gøre der, men at der kun var Tab og Udgifter
at vente. Statholderen Frantz Rantzaus Grund,
der laa aller finest paa søndre Hjørne af Tor
vegade og Strandgade, solgte han allerede
1630 til en borgerlig Mand, og den var endnu
1635 ubebygget.
Men Christian IV var ikke den Mand, der
lod sig kue af lidt Modgang. 7. Juni 1639 faar
Lensmanden Niels Trolle Ordre til at gaa
strængt i Rette med enhver, der ikke inden Aar
og Dag havde begyndt at bebygge sin Grund.
Men Dagen efter lød der mildere Toner, da
blev Christianshavns Privilegier udstedt. Byen
fik sit eget Vaabcn og sin egen Magistrat, der
i alle Forsamlinger skulde sidde og gaa næst
efter Københavns Magistrat. Den fik Lofte om
Indlæg af fersk Vand, Kirke og Præst. Ingen
Haandværksmand skulde besværes med Skraa
eller Lav, og fremmede Folk
0:
Udlændinge
skulde frit have Lov til at nedsætte sig i Byen.
Denne praktiske Bestemmelse, der havde kun
net trække mange dygtige Folk til Landet, blev
uheldigvis værdiløs ved Tilføjelsen om, at de
ikke maatte være af fremmed Religion, hvor
ved de kunde forarge Menigheden. Ti en
hver fremmed Religion var alle Dage den
danske Lutherdom en Forargelse, og der maatte
særlige kongelige Magtbud til for at skaffe de
Reformerte og Jøderne Tilladelse til at slaa
sig ned paa Christianshavn.
83
*