89 / 104
C ■ - ~ tt)PPEN
Kjobenhavn med det nysanlagte
Ua Billedet viser et Par helt opforte B ygninger i Strandgade (se Texten), kan det antagelig ikke væ re tegnet for 1624, og
Samme Aar blev der udarbejdet et Kort,
som gengives her efter Originalen, over Byen
og Fordelingen af dens Grunde. Det er altsaa
ikke et Kort over Byen, som den saa ud i 1619,
men som den vilde komme til at se ud, naar
engang Grundene var blevet opfyldte.
Det var naturligt, at Københavns Storkøb
mænd og Skibsredere maatte være de første,
der meldte sig til Erhvervelse af Grunde og
den dermed følgende, attraaede Bolværksplads.
Men naar man mellem de forste, der efterkom
Kongens Opfordring og gav sig til at opfylde
Grundene, finder syv Adelsmænd, maa det for
det første erindres, at Adelen selv var interes
seret i de forskellige Handelsselskaber og
havde selv Skibe i Soen. Og dernæst var det
et patriotisk Foretagende at bygge den nye By
og bygge den saa smukt og godt som muligt,
hvilket de tilmed blev forsikrede om »skete
Kongen synderligen til Villie«. De var nu ikke
saa ivrige efter det, som vi siden skal faa at se.
Strandgade skulde, som det ses paa Kortet,
ikke bebygges paa den vestlige Side. Men den
Vold. som vises her som Gadens Begrænsning
mod Strømmen, blev aldrig anlagt. Derimod
fik Grundejerne i Strandgade Frihed til »alene
at nyde de Havne, de allerede har gravet eller
herefter gravendes vorder ud for deres For
tov«. Her i Byens allerældste Tid moder vi
saaledes de christianshavnske Pladser, og det
var i Virkeligheden endnu til den seneste Tid
for største Delen Pladsbygninger, der laa paa
Vestsiden af Strandgade. Den københavnske
Borgmester Mikkel Vibe, en af Byens driftig
ste Kobmænd, som var den første, der fik
Skode paa en Grund herude, nuv. Nr. 30 og
32 i Strandgade, sogte straks om Tilladelse til
hygge en Pramkanal, saa han kunde lade
82
sine Pramme og Baade lægge til Bolværk lige
over for hans Ejendom. Og paa Billedet af Kø
benhavn, der, da det viser Nikolaj Taarn i sin
gamle Skikkelse, maa være optaget inden 1628,
ser man hvorledes der til hver Ejendom i
Strandgade svarer en inddæmmet Havn, fire
Havne for de fire Grunde mellem St. Anne-
gade og Lille Torvegade. Foran til højre ser
man Mikkel Vibes Pramkanal, hans Hus ses
midt i Billedet; det blev mulig bygget færdig
af Mester David Sinclair, Kongens Skibbygger,
da han selv døde 3. Paaskedag 1624 efter at
have været ude at se til sine Ejendomme paa
Christianshavn. Og foran Huset ses den ikke
blot inddæmmede, men solidt indpælede Havn,
svarende til nuv. Asiatisk Kompagni. Et Skib
ligger aftaklet midt i Havnen. Et andet, med
Sejl underslaaet, altsaa nylig indkommet, lig
ger ved Bolværket til Strandgade og losser.
Denne Bolværksplads med Havn lige ud til
Strømmen var en stor Fordel ved Grundene
til Strandgade, og det var da ogsaa dem, der
blev afsat hurtigst. Og det var tillige dem, der
laa nærmest ved den store Bro, der satte Chri
stianshavn i Forbindelse med København, og
saaledes nærmest ved Børsen og hele Forret
ningslivet.
Christian IV havde straks i 1618 taget fat
paa Opførelsen af »den lange Amagerbro«.
Den Del af Broen, der laa nærmest Køben
havn, blev overdækket ligesom Broerne i Lon
don og Paris havde været det fra Middelalde
ren, og i den saaledes dannede lange Passage
fandtes der Boder, hvor der bl. a. forhandledes
Galanterisager og Stads, Sko med Spænder
f. Eks., hvorom den københavnske Barnevise
minder endnu.
Lige Nord for Broen, der allerede var fær-