91 / 104
Christian IV's Valgsprog
R. F. P.
gjaldt og-
saa i sin folkeligeTydning for Christianshavn,
og atter og atter anbefalede Kongen sin Lens
mand at vise den største Sparsommelighed
derude. Han havde lovet Byen en Kirke, og
den fik en Kirke. Foreløbig, indtil der kom
bedre Tider, maatte den nøjes med en Træ
bygning paa 60 Alens Længde, der menes at
have ligget Øst for den senere Frelserskirke.
Men det varede længe, inden der kom bedre
Tider, og den Søfart og Handel, som skulde
have bragt Velstand og Rigdom til Huse paa
Christianshavn, mærkede man ikke synderligt
til. Kanalen, der skulde have ført Skibenes
Last midt ind i Hjærtet af Byen, sandede til
lidt efter lidt, og Handelen indskrænkedes til
Nederbyen , d.v. s. Christianshavn paa denne
Side Kanalen, medens det væsentlig var Haand-
værksfolk, der slog sig ned i O v erbyen , Chri
stianshavn hinsides Kanalen eller »Vandet«.
I hele det XVII Aarhundrede finder vi kun
Strandgade beboet af store Handelsmænd og
Skibsredere. Vi saa, hvorledes Adelen trak sig
tilbage og overlod deres Grunde til borgerlige
Mænd, yderst mod Nord ved Baadsmands-
stræde, som dengang var Voldgade, havde
Claus Condevin, der drev Hvalfangst paa
Norgehavet, sin Grund (nu Nr. 40), der siden
gik over til Saltkompagniet og til den store
Handelsmand Jokum Irgens; saa fulgte Ras
mus Jensen Hellekande, ligeledes Hvalfanger,
den bekendte Rentemester Henrik Moller, og
paa den anden Side St. Annegade Mikkel Vi
bes Grund, hvor David Sinclair havde Skibs
værft; Nr. 22 24 var udlagt til Hr. Jens Sparre
til Sparresholm; den ejedes senere af Jonas
Heinemark, der 1630 havde kobt Toldboden af
Kongen og som ogsaa drev stor Handel; i
1680 ejedes Gaarden af den berømmelige Cort
Adeler, ikke blot stor Admiral, men stor Skibs
reder; Nr. 20 var en Del af Hr. Anders Billes
Grund og ejedes senere tillige med den øvrige
Del, Nr. 18 og 16, af Karel van Mander, der
siges at have anbragt Relieffet med Mændene,
der bærer Druen, paa Muren som Vintapper
skilt — lidt højt oppe for et Skilt skulde man
synes. Han havde Havneplads lige i Hukket
ved Amagerbro.
Paa den anden Side Lille Torvegade havde
David Balfour sit store Skibsværft ved den
gamle Grønnegaards Havn, og ved Siden af
ham havde Jan Villum sin Havn. I Frederik
IITs Tid var disse Pladser i Hænderne paa
den driftige Jonas Trellund. Sophiegade, der
dengang hed St. Sophiegade, og ligesom St.
Annegade deltes i Gaden neden og Gaden oven
Vandet, var da ført helt igennem til Strandgade.
Grundene Syd for den — som mange andre
Steder inden for Christianshavns Volde — laa
endnu længe øde og delvis uopfyldte hen,
et Vidnesbyrd om, at Handelsstanden ikke mere
var stærkt interesseret i Christianshavn. Frede
rik 111’s Anvendelse af Falk Lykkes — ikke Kai
Lykkes store Plads mellem St. Annegade oven
Vandet og Torvet, der i 1662 blev benyttet som
Byggegrund for Børnehuset, tyder i samme Ret
ning. Om Torvet kan i øvrigt meddeles, at det
endnu 1715 ikke var brolagt.
84
(Efter Oerh. G rov e: K jobenhavns H avn).
Bjoms Holm og Skibsværft 1741, nu Wilders m. fl. Pladser.