Forskønnelsen

CHRISTIANSHAVN

Af Apotheker VICTOR PEDERSEN.

Form and for Christianshavns G rundejerforening.

ET er en kendt Sag, at Christianshavns

Udvikling i det sidste halve Aarhundrede

i Sammenligning med det øvrige Københavns

har været forbausende ringe, og de Forandrin

ger, der er foregaaet med Bydelene, har i næsten

ingen Henseender været af de gode. I en lang

Aarrække var Christianshavn et fint Kvarter

meden velhavende Befolkning. Mange kendte

Adelsfamilier havde deres Bolig der, Asiatisk

Kompagni og de gamle islandske Købmænd

havde der deres Domicil. Ikke alene de store

Pakhuse, som endnu findes, vidner om det Han

delscentrum, Christianshavn i sin Tid var for

København, men endnu findes særlig i Strand

gade en Mængde Bygninger, hvis Ydre og Ind

retning tydelig nok viser, at her residerede de

gamle Handelspatriciere. Tiderne har forandret

sig, Christianshavns Bolværker, Dokker og Op

lagspladser har nu kun relativ ringe Betydning.

Handelen er, særlig efter Anlæget af Frihavnen,

gaaet længere nord paa. De gamle Handels

huse er for Størstedelen hævede, delvis bort

flyttede og deres Besiddere ligesaa, de prægtige

Bygninger ødelagte eller forfaldne. Hvor findes

i København to kønnere Bygninger endOplags-

pladsernes i Strandgade, og hvor findes to, der

er mere vanrøgtede? De har faaet Lov til at

ældes i den Grad, at da Ornamenterne for en

halv Snes Aar siden begyndte at falde ned og

gjorde Forbipassagen livsfarlig, og der som

Følge deraf blev givet Polititilhold om at for

hindre dette, blev de ikke restaurerede, men de

løssiddende Dele blev borthuggede! Nu bliver

de forhaabentlig istandsatte, men til Gengæld

bliver der paa Siderne af dem bygget høje Byg

ninger, saa at det imponerende Udseende, de

i deres majestætiske Isolerthed før frembød, be

tydelig forringes.

For de færreste staar det dog vist klart, hvor

ringe Udviklingen har været. Jeg skal illustrere

det ved nogle faa Tal. I 1860 havde Vesterbro

c. 7000 Indb., i 1895 c. 57.000 og ved Folketællin

gen 1911 c. 75.000. Udenbys Klædebo Kvarter

— det nuværende Nørre- og Østerbro — havde

i 1860 c. 17.000 Indb., i 1895 c. 118.000 og i 1911

c. 185.000. For Sundbyernes Vedkommende har

jeg først et nøjagtigt Tal i 1880. Den Gang boede

der c. 10.000 Mennesker, i 1895 var Antallet ste

get til c. 15.000 og i 1911 til 38.000.

Til Sammenligning hermed udviser Chri

stianshavn i 1860 en Befolkning af c. 17.000, i

1895 c. 20.000 og i 1911 c. 19.000 Indb.

Disse Tal ere lidet lystelige, men meget ta

lende.

Jeg har her kun taget det gumle Christians

havn i Betragtning. Der er i de sidste 7 Aur

bygget en hel ny Bydel paa Amager, Islands-

bryggekvarteret, men det er takket være den

fuldstændige Mangel paa Forbindelsesveje mel

lem disse to Kvarterer, en Bydel for sig, det

gamle Christianshavn ganske uvedkommende,

men derom senere.

Hvad skyldes nu denne utrolige Stagnation ?

Sikkert i første Række 3 Grunde. De i lunge

Tider elendige Kommunikationsmidler med det

øvrige København, dels Christianshavns egen

Befolknings Mangel paa Initiativ og dels Vol

den med Dcmarkationslinien.

Den første Grund er nu ryddet af Vejen. Der

er bygget to nye Broer, og Trafikcn, der i sin

Tid saa godt som udelukkende mascdcs igen

nem Torvegade, er bleven fordelt, saa at de to

Broer med Lethed tager Færdselen, og der er

kommet fortrinlige Sporvcjslinicr.

At man ikke udelukkende kan lægge Skyl

den paa ovennævnte Forhold og Volden, men

ogsaa maa give Beboerne en Del deraf, man

anses for bevist dels ved Sundbyernes Frem

komst og Udvikling — det viser sig derved, at

Københavns Befolkning intet har haft imod at

flytte ad Amager til , dels er der ved Opførel

sen af Aladdinkvartcrct ført praktisk Bevis for,

at Christianshavn trods Volden godt kunde ud

vide sig noget.

Nu synger den gamle Vold paa sit sidste

Vers som en Del af Københavns Befæstning,

og det er min faste Overbevisning, at nu har

Christianshavn sin sidste, men store Chance for

at hæve sig op af det Dødvande og den Stag

nation, hvori det i det sidste halve Sekel hur

befundet sig. Den gam le Vold med alle

dens en e sta a en d e , men tild e ls ukendte

Skønheder og dens Idyl maa bevares,

men den maa reguleres, saa at den ikke som

hidtil ligger som et knugende Jcrnbæltc om

Christianshavn, ikke virker som et for stramt

siddende Korset om en ung Kvinde, forhin

drende hendes naturlige Aandedræt og Udvik

ling. Den maa forandres til en let og elegant

Promenadedragt, til en lækker Boa, der slyn

ger sig kælent om den lille Frøken Christians

havns Hals, gør hende yndig og indtagende

og skaffer hende en hidtil uanet Skare af Til

bedere fra den øvrige By. I dette er saavel Chri

stianshavn som hele vor Hovedstad interes

seret, og man skulde synes, at det ogsaa maa

staa saavel Lovgivningsmagten som vore kom

munale Autoriteter klart.