Fra Christianshavns Voldgrav.
stukket i Brand af de Danske Dagen
før Udfaldet, for at Svensken ikke
skulde finde Støttepunkter der, og Hol
lænderbyen og Dragør blev stukket i
Brand afSvenskerne inden deresFlugt,
for at Øens Forraad af Korn m. m. ik
ke skulde komme Københavnerne til
gode.
I December 1658 begyndte det at
fryse haardt. Kalvebod-Strand lagde
til, og Svenskerne
gjorde det ene An
fald efter det andet
over Isen paa Chri
stianshavns Vold.
Frederik III blev
snart klar over, at
der her behøvedes
en særlig dygtig
Mand til Komman
dant. En saadan
fandt han i den
virksomme og hen
synsløse Adolph
Fuchs, der varmed
over alt, paa Isen
for at »vække« d.
v. s. at holde Vaa-
ger aabne eller for
at sætte Pallisader
op.eller paaVolden
for at lære Artille
risterne at betjene
Kanonerne rigtigt.
tage ordentligt Sig
te og lade hurtigt
og sikkert.
Dergik ikke man
ge Dage eller Næt
ter mellem Nytaar
og selve Stormen
paa Kobenhavn 10.
— 11. Februar,uden
atSvenskerne satte
over Isen og under
søgte Muligheder
ne for et Angreb,
hvilket undertiden
gav Anledning til
Udfald fra Fæst
ningen eller Kano
nade fra Voldene.
Den 19. Januar,for
tæller et Øjenvid
ne, kom der 10
Tropper (Afdelin
ger) svenske Ryt
tere over Isen til
Amager. »De red digt [tætj ind under
Stykkerne |Kanonerne) paa Christi
anshavns Vold for Enden af Sten
broen [AmagerbrogadeJ. Der sker-
myssede de med vore Ryttere uden for
Broen; men vore paa Volden stillede
et Stykke saa langt [tog saa langt Sigte
med en af Kanonerne), at de med det
ene Stykke skød 5 Svenskere fra He
sten; da blev Benet skudt af Palsgre
Øen i Voldgraven.
69