Forskønnelsen

plantede ved Kanaler og smaa Floder, og en

saadan Beplantning anses overalt som en væ

sentlig Prydelse for Byen, samt tillige som en

Foranstaltning, der i flere Henseender gavner

det Offentlige. I København kender man ikke

denne Prydelse og Bekvemmelighed, med Und

tagelse af nogle Steder paa Kristianshavn og

nogle faa andre Punkter i Byen.

For alle de Personer, der høre til Skibene,

og for alle, der have med Havnepladsen at

gøre, navnligen for Udsælgerne, er Træerne

ved deres Skygge til stor Behagelighed. -

Mange Varer, som lide ved Solskin under Lad

ning og Losning,saasom Fisk,Smør,Ost,Frugt,

vilde langt bedre holde sig i Skyggen af Træ

erne. At de grønne Træer tilvejebragte en smuk

Afveksling og mere maleriske Udsigter, er vist

ogsaa unægteligt.

De Indvendinger, man plejer at anføre mod

saadanne Plantninger,ere dels lidet betydende,

dels passe de kun paa særegne Lokaliteter, f.

Eks.: en meget snæver, stærkt besøgt Gade, el

ler Steder hvor meget store Skibe lægge til,

hvis Bugspryd udsættes for at komme mellem

Træernes Grene. Naar Alm og Lindetræer plan

tes med 12 Alens Mellemrum i en enkelt Rad,

4Alen fra Bolværket, vilde det ordentligvis ikke

kunne være til nogen Hinder for Skibenes Pas

sage og deres Anlæg til Bolværket, ej heller be

skadige Bolværket eller være i Vejen ved sam

mes Istandsættelse. —

Saadanne Træplantninger vilde formentli-

gen kunne iværksættes paa begge Sider af Ny

havn. Hvis man herimod vilde indvende, at

Blikket fra Kongens Nytorv hen over Nyhavn

vilde blive mindre frit, saa kunde dertil sva

res, at Udsigten over Vandet vilde blive den

samme, men at det hele vilde faa et mere ma

lerisk Udseende, naar grønne Træer betog Ud

sigten noget af den Stivhed, som Skibene og

Bygningerne frembringe.

Ved Holmens Kanal fra Komediehuset til

Gammelholm vilde en Række af skyggefulde

Træer være en sand Prydelse.

Fra Holmensbro til Knippelsbro vilde der

imod Træer ikke passende kunne plantes. —

For største Delen er Gaden for snæver i For

hold til den betydelige Færdsel, og Skibene,

især de der ligge nærmest ved Knippelsbro,

kunde let mode Hindringer i Træernes Grene.

Mellem Holmensbro og Hojbro kunde man

indskrænke sig til at beplanteSlotspladsen langs

med Kanalen; en saadan Beplantning vilde

være behagelig for dem. der passere denne

Plads, og den kunde næppe indskrænke Synet

af Christiansborg Slot. — Langs Gammelstrand

vilde en Række af Træer være meget passen

de, ligeledes i Nybrogade og langs Frederiks-

holms Kanal, derimod ikke paa Slottets Side

fra Hojbro til Stormbroen, fordi Træerne her

vilde komme for nær til Slotskirken og Thor-

valdsens Museum og skjule disse Bygninger

mere end man kunde ønske.

I Anledning af dette Forslag blev

der indhentet Betænkninger fra man

ge Autoriteter. Brandkorn m iss io 

nen var uden Interesse iSporgsmaa-

let, naar blot Træerne blev plantede

saaledes. at de ikke stod i Vejen for

den frie Afbenyttelse af de langsmed

Kanalerne anbragte Pumper. Po liti

direktør Bræstrup forlangte yder

ligere, at de skulde sættes saaledes,

at »den om Vinteren saa nødvendige

Snekørsel til Kanalerne« ikke derved

hindredes. Desuden fandt han flere

af de Steder, som Foreningen havde

nævnt, lidet skikkede til Beplantning.

Langs Nyhavn og ved Gammelstrand

var der for lidt Plads. »Paa Slotsplad

sen mellem Holmens- og Højbro er

der vel rigelig Plads til Træer; men

jeg frygter, at disse vilde gøre det

smukke Syn af Slottet og dets Omgi

velser, saavel fra Kanalens modsatte

Side som fra Amagertorv, ej ubetyde

ligt Afbræk, og det vilde da være

bedre ikke at beplante dette Strøg«.

I Modsætning hertil mener H a v n e 

bygm ester K o lby e, at Slotspladsen

var den eneste af alle de foreslaaede

Pladser, der ret egnede sig for en saa

dan Træbeplantning, da her kun var

ringe Vognfærdsel og slet intet Anlæg

af Skibe. Men alle de andre Steder

vilde de være i Vejen. Paa Fisketorvet

kunde formodentlig slet ingen Træer

vokse; »thi paa den Strækning, hvor

Fiskerkonerne ere placerede, udstyr

tes daglig mangfoldige Baller Søvand,

saa hele Fortouget flyder i den Grad,

at Brostenene ligge løse, og Træerne

vilde nok næppe taale en saadan Væ

de«. Og naar endelig Foreningen fore-

slaar at plante i en Afstand af 4 Alen

fra Bolværket, maa han gøre opmærk

som paa, at paa mangesteder gaarBol-

værkernes Ankerforbindinger baade

5 og 6 Alen ind i Jorden. H avn ead 

m in istra tionen kritiserede Sam

menligningen med Kanalerne i Hol

land og Belgien: disse var Færdsels

veje, medens de københavnske Ka

naler nærmest maatte betragtes som

»Losse- og Markedspladse«, og til-

traadte forøvrigt alle Havnebygme

sterens Indvendinger. — Efter Mod

tagelsen af alle disse Betænkninger

var Magistrat og Borgerrepræsenta

tion hurtig enige om at forkaste det

hele Forslag.

Den tredie Skrivelse af 13. Jan. 1842

angik Beplantning af Vej ene uden

forPortene . — Imod den ældre Plant

ning paa Byens Grund indvendte For

skønnelsesforeningen. at der hverken

i Valget af Træarter eller i Maaden at

anvende dem paa var fulgt nogen for-