53 / 104
Etatsraad J. V. Dahlerups Forslag; Plan.
ten, der tog velvilligt imod det og hen
lagde det i sit Archiv.
I 1902 fremkom der atter to Forslag
til Nikolai Plads’ Regulering, nemlig
fra Architekterne Prof. H.Wenck og
C. Leuning Borch. Professor Wencks
Forslag var et Led i de Bestræbelser,
der da gik ud paa at bygge Telegraf
væsenet et eget Hus. Forslaget blev
ret stærkt kritiseret, fordi Forbindel
sen mellem Taarnets og den palæag-
tige Nybygnings Stil syntes noget for
fjærn. Palæet var nok oprindelig og-
saa bestemt for en anden Beliggen
hed. Hertil kom, at Pladsen vilde
knuges slemt af en saa stor Bygning,
som i hvert Fald fra Nikolaigade gan
ske vilde tage Synet fraTaar-
net, der først vilde kunne ses
i 3. eller 4. Sals Højde.
Architekt Leuning Borchs
Forslag havde derimod den
absolute Fordel, at selve Ni
kolai Plads blev baade friere
og smukkere ved den Bade
anstalt, han foreslog opført
paa en Del af Slagterbodernes
Grund langs Vingaardsstræ-
de. medens den anden og stør
ste Del udlagdes til Havean
læg. Foran Badeanstalten —
mellem denne og Taarnet —
var tænkt et Rosenanlæg med
smaa Gange mellem Bedene,
der omkranses af Buxbom-
hække. IYderkanterne skulde
plantes fyldige Busketter med
rig Farvevirkning; de skulde
46
ikke blot hegne og frede Plad
sen, men tillige borttage Virk
ningen af, hvad der kan være af
mindre heldige Bygninger uden
om. Bænke var tænkt anbragt
udenom, og et enkelt Monument
rejst lige overfor Taarnet.
Saa hvilede Planerne i nogle
Aar indtil 1907.
Paa Foreningens Generalfor
samling den 24. Januar 1907 med
delte Kunstakademiets Sekre
tær, Docent P. Johansen, at
Kunstakademiet Dagen forud
til Kommunalbestyrelsen havde
indsendt et Andragende om, at
denne vilde give Tilladelse til at
genrejse Nikolai Taarn i den
Skikkelse det havde inden Bran
den 1795. De fornødne Penge
midler var tilrede fra en Mand, der
foreløbig ikke vilde have sit Navn
nævnt.
Meddelelsen herom gav Stødet til,
at Spørgsmaalet om Taarnets mise
rable Omgivelser paany kom paa
Dagsordenen. Naar Taarnet skulde
restaureres og forsynes med Spir,
vilde Griserierne ved dets Fod først
rigtigt springe i Øjnene.
Fra Havearchitekt Erstad-Jørgen-
sen fremkom der snart efter Forslag
om en Beplantning af Pladsen, der
tænktes hegnet med en lav Mur, i
Lighed med de lave Mure i Roskilde
ved Domkirken og Jomfruklostret
samme Steds; Haven skulde anlæg
Kammerh. Meldahls Forslag til Genopf. af Nikolai Kirke. Plan.