imidlertid skøtte sig selv, og man vil
sikkert endnu kunne mindes den
uhumske Tilstand Taarnet efterhaan-
den hensank i. Indretningen af en
offentlig Nødtørftsanstalt — i et gam
melt Kirketaarn! — skulde ikke styr
ke Taarnets Anseelse, og Agtelsen for
det gamle Taarn blev heller ikke
større, efter at man udlejede Loka
ler i det til en Flytteforretning, der
anbragte sit Skilt tværs over Hoved
portalen, der hvor nu den lille Statue
af Set. Nicolai atter er kommen til
Hæder og Værdighed.
I Slutningen af 80’erne dannede der
sig en Komité med det Formaal at
genopbygge Nikolai Kirke efter et
Udkast af Professor Amberg. Da den
oprindelige Kirkeplads var blevet
stærkt beskaaret ved Grundsalgene i
1845, kunde der kun blive Tale om en
mindre Kirke, men til Trods for, at
man denne Gang i Modsætning til i
17% fik adskillige Summer ind, blev
ogsaa denne Gang Planen opgivet,
vistnok navnlig, fordi den stødte paa
Modstand i kirkelige Kredse. Tanken
om Nikolai Kirkes Genopførelse maa
derfor formentlig anses for skrinlagt
for stedse. En Model i halv virkelig
Størrelse af Professor Ambergs Ud
kast til Nikolai Taarn og Spir var ud
stillet paa den nordiske Udstilling i
Kjøbenhavn 1888.
I 18% fremkom der to Planer om
Nikolai Plads' Omordning, nemlig fra
Architekt A. Clemmensen og nu af
døde Etatsraad Dahlerup. Sidstnævn
tes Forslag gik ud paa en Beplantning
af Pladsen, men iøvrigt uden nogen
Bebyggelse af denne udover nogle
smaa kapellignende Tilbygninger ved
Taarnet i Forbindelse med dette. Der
imod foreslog Dahlerup en Ombyg
ning af de Torvet omgivende Hus
fagader nogenlunde i Taarnets Stil,
samt at rejse en Statue paa Pladsen
foran Portalen. Architekt Clemmen-
sens Forslag gik ud paa at nedrive
nogle af Ejendommene paa Øster
gade fra Admiralgade indtil Pile
strædes tænkte Forlængelse for ved
en saadan Rydning at tilvejebringe
et frit Indblik fra Byens Hovedstrøg
til Nikolai Plads. Langs dennes øst
lige Side mod Nikolaigade skulde
opføres et Bygningsværk med en
Tværbygning over Lille Kongensga
des Forlængelse. Om Tanken i For
slaget har Architekt Clemmensen ud
talt, at det har været ham om at gøre
at bringe Taarnet, om hvis Forysning
med Spir der ikke den Gang varTale,
frem under de bedst mulige Forhold.
»Og ikke det alene! Men om man i
Kjøbenhavn kunde faa en monumen
tal Plads! En lille sluttet Plads umid
delbart ved Færdslen i Byens Midte,
lagt med Fliser, prydet med Kunst
værker, hegnet med smukke Bygnin
ger, og saa i Tilgift et interessant og
smukt gammelt Taarn . . . Ved at ned
bryde nogle tarvelige Huse ved Øster
gade i en Længde af mindre end 70
Alen, vilde Pladsen være der, Strøm
men af Mennesker vilde glide ud over
den; foran i Gadelinjen Statuer, som
Baggrund Nikolai Taarn, lige overfor
i Østergade »Efterslægten«s smukke
gamle Gaard, paa Siderne elegante
Restauranter og Butiker; et Centrum
for Byens Liv.«
Projektet blev indsendt til Magistra
ts
" • " *
!°
**
i* r \”t"r *a\° w**
Architekt A. Clemmenaena forate Udkant.
45