51 / 104
Projekt til Nikolai Kirkes Genopførelse. Taarnfasade.
Architekt P. Meyn. 1796.
ledes en Tid under Overvejelse at op
føre et nyt Raadhus her (det gamle
var ligeledes nedbrændt i 1795), men
denne Plan opgaves: Raadhuset op
førtes som bekendt 1805— 15 paa det
gamle Vaisenhus’ Grund paa Nytorv.
Senere spekulerede man paa at ind
rette Butiker i Ruinernes Buegange
og at benytte Taarnet som Brandvagt-
Taarn. Kun denne sidste Tanke brag
tes til Udførelse, idet det i 1807 beslut
tedes at anvende Taarnet i dette Øje
med, bl. a. i Henhold til en Indstilling
af C. F. Hansen, der herom udtalte:
»Da Brand- og Vandcommissionen
holder det nødvendig, at der bliver
anbragt 3 Depoter for Brandredska
bers Opbevaring m. v., saa synes mig.
at den underste Deel af Nicolay Taarn
var som et midt i Byen beliggende
Sted. meget passende hertil; den øver
ste Del af samme som blev at dække
med et flat Tag kunne tiene til at give
de fornødne Signaler ved Ildsvaade
og andre Begivenheder, og det endnu
øvrige Mellemrom kan nyttes til et
44
Korn-eller andet sligt Ma-
gazin. Kirkens øvrige Ru
dera *) loed sig net indrette
til luther Boutiquer, saa-
ledes at hver af de ind
vendige Buestillinger eller
Arcader kunde give en stor
Boutique; Indgangen til
alle disse Boutiquer blev
at anbringe fra Kirkens nu
værende mittelste Gang,
og vilde samme formedelst
deres Beliggenhed indbrin
ge noget Anseeligt; de op
højede Grave og Liig-Stene
blev sunken lige med Jor
den og Pladsen med Gra
ve jævnet; da saa længe
Liigene ikke ere forraad-
net kunde samme ey bro
lægges, men blev at skille
fra de omliggende Gader
ved Popler eller Lindetræ
er. Paa samme Maade be
kom Byen endnu en meget
skiøn offentlig Markeds-
Plads.«
Pladsen henlaa dog end
nu en rumTid, uden at der
blev foretaget noget. Rui
nerne blev efterhaanden
saa forfaldne, at de sam
menlignedes med Levningerne af et
gammelt Bjærgslot; Murene var halvt
forvitrede, den øverste Del af Taarnet
næsten faldefærdigt; inde i Kirken var
alle Epitaphier og Gravmæler mer el
ler mindre beskadiget og sønderslaa-
et, Gulvet stod en Del af Aaret under
Vand, og uden for paa Kirkegaarden,
hvis Mur delvis var nedbrudt, saa det
ud som Jerusalems Forstyrrelse. En
Del Ligkister af Kobber med Sølv-
zirater solgtes efter Vægt. I 1810 solg
tes ikke mindre end 140 Ligsten fra
Kirkegaarden, og nogle Aar efter Sta
kitværket og saa først tog man fat
paa Planeringen. Den endelige Ned
brydning af Kirkebygningen foregik
i 1814— 17, dog blev Taarnet og det
nærmeste Fag af Højkirken og Side
skibene staaende i Henhold til den
før omtalte Resolution af 1807, ifølge
hvilkenTaarnet skulde anvendes som
Brandvagt-Taarn. Som saadant benyt
tedes det til langt hen i 80'erne af
forrige Aarhundrede. Taarnet maatte
•) Rester, Levninger.