48 / 104
Parti af de nuværende Slagterboder paa Nikolai Plads.
AF NIKOLAI TAARNS SAGA
D
A man i 1908 vedtog at modtage
Dr. Carl Jacobsens Tilbud om at
genrejse Nikolai Spir, var der mange
af Kjøbenhavns Borgere, der ansaa
denne Forøgelse af Byens Silhouet
for en yderst tvivlsom Berigelse, ja
enkelte veg end ikke tilbage for —
ligesom senere hen, da Dr. Jacobsen
tilbød at bekoste Genopførelsen af
det gamle Spir paa Vor Frue Kirke
at betegne Opførelsen som enVandal
isme mod det gamle Taarn. Det var
derfor saa meget mere tilfredsstillen
de, dengang Spiret var færdigt og Stil
ladset fjærnet, at se tidligere erklæ
rede Modstanderes Glæde over den
Skønhed, der med det nye Spir var
tilført Byens Silhouet, en Skønhed,
som vi i vor paa virkelig architekto-
niske Bybilleder ret fattige Hovedstad
ikke noksom kunde være glade for.
Den gamle Nikolai Kirkes Ruiner, el
ler rettere Resterne af det engang saa
prægtige Kirketaarn. var malerisk,
navnlig den takkede Murkrone var
III Aarg. 1913 Nr. 4
af en Skønhedsværdi, som man i og
for sig med Vemod maatte se forsvin
de, men det nye, der kom i Stedet,
havde ogsaa sin — ikke mindre
Værdi.
Disse Linjer skulde imidlertid ikke
handle om Spiret, men om dets nær
meste Omgivelser: Pladsen
om
man kan tale om en saadan, opfyldt
af de malpropre Slagterboder som
den er.
Igennem snart 70 Aar har det fore-
gaaende og nuværende Slægtled
gaaet og set paa disse Boder som et
efter deres historiske Beliggenhed no
get umotiveret Mindesmærke over Re
formationens Indførelse i Danmark.
Hvor Slagteren den Dag i Dag afvejer
sine Kilogram skært Kalvekød
i
dyre Domme —, prædikede i sin Tid
Martin Reinhardt og (den senere) Bi
skop Hans Tavsen for den kjøben-
havnske Menighed.
Denne Berigelse af Kjøbenhavns
41