41 / 104
Hjortekilde-
egen 1912.
Smig. Billedet
Side 6.
gjaldt særlig smukke eller
særlig fremtrædende Træer.
Lad mig exempelvis næv
ne den sjælden smukke og
store Eg i Skovbrynet Nord
ost for Eremitagen. Som det
vil ses af Billederne, navnlig
af Vinterbilledet, deformeres
den mere og mere af de op
til den staaende Bøgetræer.
Et andet Exempel, hvor Plad
sen er særlig udfordrende,
er Egen udfor Edelslundsvej
en i Gl.Taarbæk.
Men iøvrigt henstiller jeg
et Besøg i Krattet ved Raa-
vad syd for Mølleaaen; dér
vil det ses, hvorledes Forst
væsenet selv har opelsket
Bøgekrat lige op ad de gam
le Ege og saaledes rent syste
matisk har arbejdet med paa
disses Undergang.
Hvad nu de store Skov
partier angaar, da viser fi
gura, at den egentlige Høj
skov — Plateauet omkring
Ulvedalene— med dens gam-
le fra
Chr.IVog Fr.III.sTidstammen
de Bøge staar for Fald. Kammerher
ren oplyser, hvorledes den er viet til
Undergang— c. 100af de gamle herlige
Træer falder aarlig uden at erstat
tes af noget. Thisom Erstatning kan
ikke nævnes de bitte smaa Indeluk
ker, som hist og her er plantet i de se
nere Aar. Og desværre maa det samme
siges om de store Plantninger: Klam-
penborg Plantagen og Fortunens Inde
lukke, af hvilke navnlig den første
efter sin Alder og hele Tilblivelses-
maade nu skulde og burde have været
Højskoven og Dyrehavens Stolthed.
Naar den ikke er bleven det, er det
ikke von Langens Skyld. Med et aa-
bent Øje for Skovens Fremtid som
Lystskov plantede han sin Plantage
saaledes, at den ved mange forskellige
Træsorter— Eg, Bøg, Gran, Lærk,
Naur, Ask o .s .v .— med Tiden kunde
frembyde de rigeste Afvexlinger. Han
plantede dernæst godt og under Hen
syn til de stedlige Forhold; herom
staar de enestaaende Graner og Egene
som talende Vidner. Men ikke tænkte
han sig. at dette hans Værk skulde
blive saa forsømt, som det blev.
Hjortekilde-
egen 1860.