Forskønnelsen

mellem dem længere hen ad Proviant-

huset til, vilde der — til Trods for den

begaaede Fejl — fra den hvælvede

Gennemgang under Arkivbygningen

gennem den ny Passage kunne træk

kes den Hovedforbindelse henover

Pladsen, lige løs paa Bibliothekets

Hovedindgang, der i det væsentligste

vilde følge Anlægets Hovedakse. Der

ved blev ogsaa Forbindelsen mellem

Rigsdagsgaarden og Bibliotheksplad-

sen tydeligt markeret og Slotsholmens

to store Arkitekturkomplekser bragt

i intim indbyrdes Forbindelse. Biblio-

thekspladsen vil da undgaa det, den

ellers let staar Fare for: at blive en

Baggaard.

Men netop naar et Hovedhensyn

maatte være at fjærne alle o v e r 

flød ige Smaabygninger, undrer man

sig unægtelig over, at der ved Muren

ud mod Tøjhuset er opført et lille go

tisk, kamtakket Hus, der nærmest

minder om et Ligkapel paa en Lands-

bykirkegaard. Saa er det desuden

ganske ude af Maal med samtlige

Bygninger paa og ved Pladsen og vir

ker højst uheldigt.

Ordningen af Bibliothekspladsen

kræver et Centrum — en Fontæne,

et Skulpturværk — foreløbig maaske,

efter den lokale Tradition, et større

Bassin. Og den vil kræve meget Grønt.

Men der foreligger her en virkelig tak

nemlig Opgave, fordi den, heldig løst,

vil gøre denne Plads til en af de mest

stemningsfulde og tilligetil den frede

ligste i hele Byen. Naturligst vil det

sikkert være at indramme Pladsen

med Mure, som den allerede er det

ud mod Tøjhuset — omend Muren her

bør afløses af en baade smukkere og

bedre. Hvad der i Barokhaver kunde

udrettes med Murværk og Grønt,

hvad Englænderne i moderne Have-

og Pladsanlæg har ydet med disse

Virkemidler, og hvad der allerede

her er vist ved Bispebjærg Hospital,

kan maaske give nogen Vejledning.

Imidlertid — en Plads bestemmes

jo ogsaa af de omgivende Arkitektu

rer, og selv om det ikke i dette Tilfælde

haster saa stærkt med dem, vil de dog

ad Aare, istandsat paa rette Maade,

kunne gøre Bibliothekspladsen skøn

nere og festligere. Af Kristian IV’s to

gamle Bygninger har Provianthuset

bevaret mest af sit oprindelige Ydre

ud mod Pladsen; det staar endnu 1

sine røde Mursten, har sin gamle

Facade i Behold og et kønt rødt Tegl

tag. Kun et senere tilbygget Midtparti

i hvidgule Mursten og med Glashus

paa Toppen virker skæmmende og

her burde ske en Forandring. Pro

vianthusets Mure staar ogsaa nu for-

vittrede og forhutlede.Men den Istand

sættelse en Del af Facaden har faaet,

viser, hvor smukt denne Bygning vil

kunne komme til at virke alene i Kraft

af sit Murværk. Tøjhuset staar i Ho

vedsagen ret uforandret. Dets Facade

svarer ganske til Provianthuset; men

den er overtrukken med en graa trø

stesløs Cementkappe og har faaet Ski

fertag. Den falder ud af Sammenhæn

gen med de øvrige Bygninger, som

den nu staar. Alene det at faa de gamle

røde Mure frem igen vilde være en

uvurderlig Ting og give Pladsens Byg

ninger en velgørende Ensartethed i

Materiale.

Men det, der først ligger for, er

selve Pladsen. Vi kan ikke længere

være bekendt at have den liggende

hen paa den nuværende usømmelige

Maade. Ministerierne — Kultus- og

Trafikministeriet —, der har med Sa

gen at gøre, bør hurtigst skride ind.

Man skulde dog nødig tvinges til at

ønske, at Slotsholmen faldt ind under

Kommunens Forsorg!