39 / 104
sterer en Plan fra 1885, som ifølge Ind
stillingen gaar ud paa, »at Grundlaget
for de trufne Bestemmelser var at be
vare, hvad bevares kunde af gamle
monumentale Træer. . naar vi ser,
hvorledes disse ikke blot har faaet
Lov til fuldstændig at skøtte sig selv
men endog har været Genstand for
en stadig Overlast?
Exemplerneherpaa er først og frem
mest Dyrehavens 3 gamle Kæmpe
ege: S k o v fo g ed e g en , U lv ed a ls
egen og H jo r tek ild eegen , hvis Al
der Kammerherren ansætter til c. 550
Aar — altsaa Træer, der i alt Fald har
oplevet Dronning Margrethe og Kal-
marunionens Tid. De hører saaledes
til de aller ældste historiske Minder,
som vi har i Kjøbenhavn og dens
Omegn. »Paafaldende er det, at Dyre
havens Ege ikke for har tiltrukket
sig Opmærksomheden«, sigerVaupell
i sin Bog »De danske Skove«, som
Kammerherre Müller med Rette frem
hæver som et klassisk Værk. OgVau-
pell har Æren af at have fremdraget
og beskrevet disse tre gamle Vetera
ner.
32
Han lader S k o v fo g e d
egen synge med Oehlen-
schlægers gamle Eg:
»Min stolte Top har jeg rejst og knejst
udover den vide Natur,
som omslynger Træernes tætteMur«.
Denne gamle Eg havde den
hertil fra Tyskland indkaldte
Skovrider v. Langen ladet bli
ve staaende, da han omkring
1765 anlagde Klampenborg-
Plantagen. Hans Efterfølgere
lod imidlertid Nyplantninger
ne hensynsløst voxe op om
kring den. Klemt inde og luk
ket ude fra Lys og Luft mi
stede den den ene kraftige
Gren efter den anden, og c.
1860 styrtede hele dens kraf
tige Top ned. 1863 beskriver
Vaupell den som havende et
Omfang af over 23 Fod. Han
beretter, hvorledes den davæ
rende Skovfoged endelig for
barmede sig over det gamle
Træ ved at rydde op omkring
det, saa at Resten af Kronen
kunde holde sig frisk og grøn.
Allerede da var dog den nedre
Del af Stammen hul; Hulnin
gen benyttedes til Oplagsrum for Tørv.
Hvorledes har senere dens Skæbne
været?
Den gamle Skovfoged — dens gode
Fe — er forlængst død; man har her
efter ladet Træet raadne op. Forstvæ
senet søgte ikke at læge dets Saar el
ler at hindre Vand og Frost fra at
trænge ind og fuldbyrde Ødelæggel
sen. Hosstaaende Afbildninger viser
dens Udseende 1860 og 1910. Ingen er
vel i Tvivl om, at denne sjældne Eg
med ganske faa Midler kunde have
været bevaret i Aarhundreder — og at
man endnu kan komme den til Hjælp.
U lved a lsegen , hvis Omkreds og-
saa er over 23 Fod, havde 1863 i en
Højde af 11 Fod næsten bevaret sin
Stammes Førlighed. Vaupell omtaler
imidlertid, at dens Krone trykkes af
en mægtig kortstammet Bøg— en Bøg,
hvis Levealder er for intet at regne
med Egens.
Har nu Forstvæsenet lyttet til Vau-
pells Advarsler? Nej! endnu staarBø
gen dér og skærer mere og mere ind
paa og ødelægger den gamle Eg.
H jortek ildeegen nævnerVaupell