44 / 148
37
godt maale os rned Udlandet. Vi behøve blot at henvise til de
Arbejder, der ere udførte af Mathias Kalthoff, Poul Nielsen
Norman, Friederich Ostermann, Heinrich og Johannes Kappel,
Hans Zimmermann og Valentin Marr, af hvilke Mestere findes
Vaaben, der maa betragtes som sande Kunstværker i Gevær
fabrikationen. Ved Slutningen af det 18de Aarhundrede foretoges
flere Forsøg paa at gjøre R i f l e n mere anvendelig for Hæren, og
der forfærdigedes baade Jægerrifler til særlige Korps og riflede
Rytterkarabiner, ligesom der fremkommer forskj ellige Opfindelser
sigtende til at gjøre Haandskydevaabnets Konstruktion simplere;
men disse ere ikke af større Betydning. Det er først i Midten af
det 19de Aarhundrede, da Percussionsgeværet indføres i Hæren,
og da Spidskuglen fortrænger den runde Kugle, at der atter kan
tales om et større Fremskridt.
P e r c u s s i o n s l a a s e n er opfunden af Skotlænderen Alexander
Forsytk omtrent Aar 1800, og allerede 1808 tog Franskmanden
Soulli Patent paa det første franske Percussionsgevær, hvorefter der i
meget kort Tid blev udtaget over 1200 forskj ellige Patenter paa
Forbedringer af denne Opfindelse. I Begyndelsen anvendtes ikke
Fænghætter, men Fængsatsen tildannedes som smaa Kugler, inde
sluttede i Vox eller Fernis, og de første Percussionsgeværer vare
indrettede til Bagladning. I 1818 blev Fæ n g hæ t t e n opfunden i
England, og fra denne Tid skriver sig de mange alvorlige Forsøg
i Udlandet paa at overføre Opfindelsen paa Militærgeværet. Hos os
bleve de første Forsøg foretagne af daværende Capitajn Magius og
Bøssemager N. J. Løbnitz; i Aaret 1841 afsluttedes Forsøgene, og
Forandringen af den danske Hærs Stenlaasgeværer blev derefter
udført i Løbet af nogle Aar ved Kronborg Geværfabrik. —
Uagtet Riflens Skudsikkerhed ligeoverfor det glatløbede Gevær
var anerkjendt, kunde den paa Grund af Vanskelighederne ved
Behandlingsmaaden og Ladningen ikkun tildeles enkelte Afdelinger
saasom Jægerne eller særlig uddannede Skytter. Man forsøgte vel
at afhjælpe Manglen ved de saakaldte riflede Musketter, til hvilke
der benyttedes Papirpatroner istedetfor plastrede Kugler; men dette
Vaaben fandt ikke synderlig Indgang; derimod vare de i Frankrig
henimod Midten af det 19de Aarhundrede gjorte Opfindelser, sigtende
til at tilvejebringe et riflet Vaaben, der egnede sig til Brug for hele
Fodfolket, af den største Betydning. Medens i Riflen Rummet
mellem Kuglen og Løbet tidligere blev udfyldt af en i Talg dyppet
Lærreds- eller.Skindlap, der ved Ladningen trængte ind i Riffel
gangene og omspændte Kuglen saaledes, at denne ved Affyringen
maatte følge hine, foreslog den franske Capitain Delvigne Aar 1826