46 / 148
39
Snart efter fremkom imidlertid en Mængde Bagladegeværer i
Frankrig, hvoraf nogle ere eftergjorte her i Landet af Rustmester C.
W.Kyhl, se Samlingen A l 140, og blandt hvilke navnlig det saakaldte
Robetske Gevær, A 1146, og de franske Voldriiler vare de mest
fremtrædende. De franske Bagladegeværer benyttedes meget som
Jagtgeværer, navnlig de, der ladedes med en Papirpatron med
Metalbund, hvori Fængsatsen var anbragt; men da Vanskelig
heden ved at fabrikere slige Patroner tilfredsstillende i større
Maalestok til passende Priser var uovervindelig med den Tids •
mekaniske Hjælpemidler, fandt de ikke Udbredelse i Armeerne.
Den danske Bøssemager N. J. Løbnitz har opfundet en stor Del
forskjellige Bagladegeværer, hvoraf flere findes i Samlingen; de
udmærke sig ved Simpelhed og Styrke, og navnlig kan fremhæves
Rytterkarabinen (A 1261), som endnu benyttedes i Krigen 1848.
Denne Karabin har tjent til Forbillede for det noget senere i Norge
indførte Bagladegevær. Da de ovf. omhandlede Bagladegeværer
forfærdigedes i Frankrig, opholdt Opfinderen af det preussiske
Tæ n d e n a a l s g e v æ r , Dreyse, sig som ung Arbejder paa dette
Sted og fik derved Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med dem.
Han konstruerede efter sin Hjemkomst det i den preussiske Hær
indførte Gevær, der dog ikke strax fremkom i en saadan Skik
kelse, at det egnede sig til Brug for Hæren, men efterhaanden
blev forbedret, ligesom der paa forskjellige Steder i Tyskland var
forfærdiget en stor Del Tændenaalsgeværer, dels til Forsøg dels
til Jagtbrug. Som bekjendt var Tændenaalsgeværet udleveret til
enkelte Afdelinger af den preussiske Hær i Krigen med Danmark
1848, 49 og 50 og afløste i Tiden derefter Forladegeværet i den
preussiske Hær. Det preussiske Tændenaalsgevær var imidlertid
ingenlunde tilfredsstillende og overgik med Hensyn til Skud
sikkerhed og Rækkeevne ikke Tapriflen; men ligesom man i saa
Henseende var betydelig forud i Frankrig og England, var den
største Vanskelighed ved Bagladevaåbnet ikke overvunden, idet
Krudtgassen ved Skydningen trængte ind i Laasen og Baglade-
mekanismen saaledes, at Riflen maatte renses efter et ringe Antal
Skud. I Frankrig forsøgte man ved Indførelsen af det af Chassepot
opfundne Bagladegevær, hvorpaa der er anbragt en Ring af Caut-
schuk foran paa Bundstykket, at forhindre den nævnte Ulempe,
og Størstedelen af den franske Hær var under Krigen med Tyskland
1870— 71 forsynet med C h a s s e p o t - G e v æ r e t , der med Hensyn til
Skudsikkerhed og Rækkeevne langt overtraf det preussiske. Krigen
med Danmark i 1864 havde imidlertid alvorlig henledet Opmærk
somheden paa Bagladegeværet, og næsten i alle Lande foretoges