41 / 148
34
kis, som er fastgjort i en Klo, den saakaldte Hane. Ved Affyringen
gnides Svovlkisen imod et Staalhjul, der er forsynet med dybe
Indskæringer i Kanten og med disse træder noget frem i den
skaaldannede Udhuling i Laaseblikket, hvori Fængkrudtet anbringes.
Laasen spændes med en Nøgle, der anbringes paa Hjulets Axel,
og ved Afskydningen drejes Hjulet hurtig rundt af en stærk Slag
fjeder; ved Gnidningen frembringer da Svovlkisen de Gnister, der
antændeFængkrudtet(se A 105— 8)'. Ved Fodfolkets Vaabenformaaede
Hjullaasen med sin mere kunstlede og indviklede Mekanisme dog
ikke at fortrænge den simple Luntelaas, ja endog paa Luxusgeværer
fra den Tid findes undertiden begge Slags Laase. Derimod fandt
Hjullaasen mere Indgang ved Rytteriets Vaaben, da det var for
bundet med temmelig stor Vanskelighed at benytte Luntelaasen
for en Mand, som var til Hest. Det var imidlertid ikke alene den
Mekanisme, som sigtede til Vaabnets Affyring, men ogsaa dettes
øvrige Dele, der paa den heromhandlede Tid i mange Retninger
forbedredes.
Saaledes opfandt man omtrent Aar 1525 i Tysk
land at give Løbet, der før havde været glat, s n o e d e R i f f e l
g a n g e , hvilket bibragteKuglen,
som blev omgiven med en
Skindlap, der trængte ind i Riffelgangene, en omdrejende Bevægelse
paa dens Gang gjennem Løbet, hvorved Skudsikkerheden for
øgedes betydelig. Endog fra en
noget tidligere Tid har man
Geværer, hvor Riffelgangene ere p a r a l e l t l ø b e n d e med Løbets
Axe, en Konstruktion,' som til Skydning med Hagel har vedlige
holdt sig indtil vore Dage, og som har til Hensigt at formindske
Spillerummet mellem Kuglen og Løbet og lette Ladningen. Efter-
haanden som Skud sikkerheden forøgedes, blev det af Vigtighed,
at Geværet ikke forrykkedes ved Aftrykket, hvorfor man anbragte
Stilleskruer ved Aftrækkeren, og noget senere forsynedes Geværerne
hyppig med en saakaldet Sneller, et Apparat, hvorved Aftrækkeren
er sat i Forbindelse med en Slagfjeder, og som kan spændes og
stilles saaledes, at man blot behøver at røre ved Aftrækkeren, for
at Skudet kan affyres. Hvad Haandskydevaabnenes A r t e r angaar
spores paa denne Tid en stor Forskjellighed. Her kan saaledes
indenfor Kredsen af de egentlige Geværer mærkes H a g e b ø s s e r n e ,
dels de store Hagebøsser, saakaldte „dobbelte og hele Hager“ , der
nærme sig den senere Tids Voldbøsser, dels de halve Hager. M u
s ke t t e n , der ved Anslaget støttedes mod en saakaldet Anlægsgaffel,
fremkom omtrent Aar 1525 og fandt hurtig stor Udbredelse. R y t t e r
k a r a b i n e n og P i s t o l e n , der skal være opfunden i Italien i
Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, afløser noget senere de
endnu ved Begyndelsen af det 16de Aarhundrede benyttede korte