45 / 148
38
at gjøre Krudtkammeret noget mindre end Løbet; Kuglen stødte da
ved Ladningen imod Kammerets forreste udhulede Del og blev
ved nogle Slag med Ladestokken sammentrykket saaledes, at den
udfyldte Riffelgangene. Forsøgene bleve afsluttede 1833 og førte
til, at der blev forfærdiget en Del saadanne Rifler til den franske
Hær. Imidlertid bestræbte man sig stadig for at forbedre Op
findelsen, dels ved nøje at bestemme Riffelgangenes Form og Dybde,
dels ved forbedrede Patroner, indtil 1844 først den franske Ar
tilleri-Oberst Thouvenin foreslog at anbringe en S t a a l t a p i
Bunden af Kammeret, hvis forreste Ende ved Ladningen trængte
ind i Kuglen og udvidede denne, og kort Tid derefter Capitajn
Minié fremkom med S p i d s k u g l e n , hvilke Opfindelser vare af
saa indgribende Betydning, at Opgaven maatte anses for løst og
det glatløbede Gevær for erstattet af Riflen. I Danmark fulgte
man de nævnte Opfindelser med stor Opmærksomhed; allerede
1848 var det fastsat, at Tapriflen skulde indføres i den danske
Hær, og da endelig Minié noget senere fremkom med det i høj
Grad sindrige Forslag at lade Tappen bortfalde og paaviste, at
et Gevær, der ladedes med den af ham opfundne bagtil udhulede
Spidskugle, som ved Affyringen udvides og trænger ind i Riffel
gangene, kunde erstatte Tapriflen, blev der foretaget en Række
Forsøg med disse Kugler, hvilke førte til, at Minié-Riflen
blev indført i den danske Hær, og at samtlige brugbare glat
løbede Geværer bleve omdannede til Rifler, hvilket tildels var
fuldført 1864.
Det ikke ubetydelige Antal B a g l a d e g e v æ r e r og M a g a s i n
g e væ r e r , som findes i Samlingen fra det 17de og 18de Aarhundrede,
viser, at man meget tidlig og næsten uden Ophør har bestræbt
sig for at undvære den besværlige Ladestok og tilvejebringe
hurtigskydende Geværer og Pistoler.
Vistnok ere disse ældre
Opfindelser ubrugelige som Militærvaaben, men næsten alle bære
de Vidnesbyrd om stor Tænksomhed, og Størstedelen af den seneste
Tids Opfindelser have deres Forbilleder blandt dem. I Begyn
delsen af det 19de Aarhundrede antoge Bagladegeværerne en
saadan Skikkelse, at de, omendskjønt endnu behæftede med for-
skjellige Mangler, kunde finde praktisk Anvendelse i større Ud
strækning. Blandt den Tids Geværer, der danne Forløbere for de
i Nutiden almindelig indførte Bagladegeværer, maa fortrinsvis
fremhæves den af Hall i Amerika opfundne Bagladeriffel, se Sam
lingen A 1156, hvoraf et større Parti alt var forfærdiget til de
forenede Staters Hær 1825. Denne Riffel viser, at Amerika har
Æren af at have tilvejebragt det første anvendelige Bagladegevær.